I Bachs ånd
Organistbladet maj 2007.
Margreeth de Jong: Vater Unser im Himmelreich - En partita for orgel
NB! Beij einer andächtig Musig ist allezeit Gott mit seiner Gnaden Gegenwart noterede Bach i 1733 i sin 3-binds bibelkommentar ud for 2. Krønikebog 5:13. Fra den passus har det hollandske musikforlag ”Den Hertog” hentet inspiration og navn til en række kirkemusikalske publikationer under titlen: ”Andächtige Musique”. Nu foreligger fjerde udgivelse i denne serie: ”Partite diverse sopra Vater Unser im Himmelreich” af den hollandske organist og komponist, Margreeth Christina de Jong.
I forbindelse med sidste års amerikansk-tyske Bach-kongres i Leipzig aflagde deltagerne besøg ved det berømte og kun lidt ændrede Hildebrandt-orgel i landsbyen Störmthal lidt syd for Leipzig. (Den 2. november 1723 blev orgel og kirke indviet under ledelse af Bach med opførelse af kantate BWV 194, ’Höchst erwünschtes Freudenfest’). Kongresdeltagerne fik orglet (I/15) præsenteret ved en mindre koncert, hvorefter instrumentet stod åbent til enhvers ’prøvelse’, og da turen kom til Margreeth de Jong, fiskede hun nogle håndskrevne noder op af sin taske – og foredrog en majestætisk fuga (in organo pleno) over Vater unser-temaet. På mit nysgerrige spørgsmål om, hvem der dog havde begået noget så fornemt, var svaret, at det var sidste sats af hendes partita over samme salme. Straks efter udgivelsen ville hun tilsende mig et eksemplar! Jeg takkede og bukkede og sidder nu med disse herlige 9 partiter på orgelbænken.
Som bekendt danner denne Luther-salme grundlaget for flere koralbearbejdelser af Bach, eksempelvis i Clavier-Übung III med den storslåede og indviklede 4-stemmige koral, der nok i særlig grad er skrevet med henblik på udtydning af strofe 4 (se Albert Clement: Der dritte Theil der Clavierübung von Joh. Seb. Bach. Musik – Text – Theologie. Middelburg 1999).
Margreeth de Jong søger i sine variationer bevidst sit forbillede hos Bach og åbenbarer stor fortrolighed med det bach’ske orgelunivers, dets stil og tonesprog. Alligevel er der ikke tale om flade pasticher, der snyltes ikke på originalerne, hvorimod en musikalsk-teologisk overensstemmelse er det oplagte mål.
Luthers Fadervor-salme har 9 strofer, der kort og klart gennemgås og analyseres i prof. Albert Clements forbilledlige forord (skrevet på hollandsk, men rimelige tyskkundskaber gør det læsbart på vore breddegrader), der understreger parallellerne til Bachs forbilleder. Kate-kismussalmens åbning, den indledende anråbelse af Vor Fader udi Himmerig, har således i overensstemmelse med barokkens stemmesymbolik c.f. sopranlejet – bønnen stiger op mod den Allerhøjeste – akkurat som i Bachs tonesatte ’Kyrie’, BWV 669, mens partita II søger sin model i Bachs dåbskoral: ’Christ unser Herr’, BWV 684 ud fra tekstens ønske om, at ordet må lyde frit og komme os til gavn….”dass auch wir leben heiliglich”. Partita III er præget af punkterede rytmer (jf. Præludium i Es, BWV 552) og nedstigende tonelinier, (Fadervors bøn om, at Guds rige må komme og djævelens trone slås ned). Satsen slutter med picardisk terts i en strålende C-dur akkord. Partita IV (din vilje ske…) er bygget over kanonprincippet. Dybsindigt anvender Bach denne struktur netop, når det gælder temaet: bud, lov og efterfølgelse. Rollemodellen er jo den store ”10-buds orgelkoral”, BWV 682 og det meget berømte indgangskor til kantate BWV 77. I såkaldte figura corta-figurer udtrykkes glæden over Guds evige troskab i Partita V. Og som middel til at udmale teksten i str. 6: (..og al vor skyld forlad os her), finder de Jong sit forbillede i Bachs elskede ’O Mensch bewein dein’ Sünde gross’.
Partita VII om fristelsen og den faste tro er bygget over en lamento-bas med en kromatisk faldende kvart. En fast og standhaftig sats med gennemgående bas og igen en picardisk slutakkord former Partita VIII med bønnen om udfrielse fra det onde. Som i Fadervor afslutter også Luther sin katekismussalme med et Amen. I pagt med de store kortraditioner omsættes dette Amen i Partita IX til en prægtig fuga - apotheosen som fuldender disse smukke, veldisponerede variationer, som jeg meget gerne kan anbefale til koncertbrug, men også som enkeltsatser i gudstjenesten.
Værket foreligger i øvrigt indspillet på cd af komponisten selv på hendes eget orgel i Nieuwe Kerk i Middelburg (Van Leeuwen III / 40). I tilgift fås herlig musik af Pieter Bustijn, Joh. Seb. Bach, Mendelssohn, Franck, van Os og Zsolt Gárdonyi. (STH Records, Hoevelaken, DH8206022. Noderne er udgivet på forlaget: Den Hertog, Elzenkade 6, 3992 AC Houten, Holland. (e-mail: boeken@hertog.nl)