Fransk klang på dansk salmesang

Organistbladet juni 2007.

Danske salmemelodier gjort til genstand for international opmærksomhed er vi ikke forvænt med i Folkekirken. Titlen på en ny samling orgelpræludier, "Sakskøbing Præludier pour orgue", indikerer imidlertid, at den musikalske globalisering også kan finde frem til en lollandsk lokalitet. Den libanesiskfødte franske organist og komponist Naji Hakim har lavet 12 koralbearbejdelser over danske salmer, og Editions Combre i Paris har udgivet dem. Forord og øvrige kommentarer findes på ikke mindre end fem sprog: fransk, dansk, engelsk, tysk og spansk. Der er en dedikation, dog kun på dansk, til den stedlige organist: "Til min kære ven Flemming Chr. Hansen, som satte mig på sporet af de danske salmemelodier, i taknemmelighed". En beskeden fodnote i forbindelse med Naji Hakims navn fortæller, hvordan det startede: "Den 12. juni 2005 indviede Naji Hakim Allen Quantum orglet i Sakskøbing kirke". Bag den lakoniske meddelelse gemmer sig historien om kirkens indkøb af det amerikanske, elektroniske orgel, der udløste en voldsom diskussion pro et contra det elektroniske orgel som kirkeligt instrument. Der blev diskuteret mest contra - om ikke i verdenspressen, så dog i Organistbladet og i enkelte landsdækkende aviser.

Det er altså historien bag "Sakskøbing Præludier pour orgue". Det er forfriskende med lidt postyr og at få hvirvlet støvet af tangenterne - og begge dele får man ud af det, hvis man sætter sig for at spille de 12 bearbejdelser, som jeg har gjort. Min opførelsespraksis må siges være autentisk, idet jeg først har indstuderet dem på mit elektroniske orgel (som ganske vist ikke er et Allen) og siden hen fulgt alle registreringsanvisninger på mit symfoniske kirkeorgel, der imødekommer Naji Hakims ønsker. Alle anvisninger står på fransk, og de er ikke oversat til andre af de ovennævnte sprog. Det forudsættes derfor, at man er fortrolig med franske orgelnoder og kender udtryk som for eksempel R.P.G. (récit, positif og grand orgue, altså svelleværk, positiv og hovedværk) og Tirasses (pedalkoblinger) og Ôtez la voix céleste (fjern vox celeste). Før hver enkelt sats angives den musikalske karakter med sædvanlige italienske betegnelser (quasi improvisando) sammen med et metronomtal, og undervejs kan yderligere være angivet ønsker som legato possibile og cantabile. Desuden er artikulation meget omhyggeligt angivet med diverse buer, streger og prikker.

Og hvordan er så la musique, selve musikken i de tolv præludier? Det kan ikke forbavse nogen, at den lyder bekendt, for vi anvender jo de temaer, der bearbejdes her, og dette er i sig selv interessant og øreåbnende. Men selve tonesproget lyder også bekendt. Er det nu fra Langlais eller Messiaen? Både og, det er nærmest en blanding, og det kan ikke være så mærkværdigt, når man ved, at Naji Hakim var elev af den første og efterfulgte den anden på orgelbænken i église de la Sainte-Trinité. Vi har at gøre med et musikalsk sprog, der kendes og bruges af flere af vor tids komponerende og ikke mindst improviserende orgelspillere rundt om i Europa. Det er genkendeligt på akkordernes forkærlighed for tilføjede sekster og septimer i diverse omvendinger, hvad enten de optræder i toccatastil eller i mediterende adagio. Jeg finder det prisværdigt, at denne stil her fastholdes på tryk, for den kan givetvis være til glæde og inspiration for både musikere og tilhørere.

Nogle af de mest vellykkede og personligt prægede satser er efter min mening de tre midterste: Nummer fem, "Hil dig, Frelser og Forsoner", der med skarpe dissonanser som hånlige tilråb hylder Frelseren. Laubs fine rytmer benyttes undervejs meget elegant. Nummer seks, "Den mørke nat forgangen er", som giver en fin morgenstemning, hvor natten svæver bort på en celesteklang, og morgenen sætter ind på en stilfærdig 4-fod i pedalet. Nummer syv, "Nu blomstertiden kommer" (på den svenske melodi), er en yndefuld arabesk med en forfinet atmosfære på lette fløjtestemmer.

Mindre heldig forekommer mig derimod den indledende koral over "Mit hjerte altid vanker". Jeg synes ikke, satsen finder sig til rette i den udadvendte og løsslupne karakter. Direkte uheldig er en frase, der utilsigtet minder om sidste linje af "When you wish upon a star" i Walt Disney's juleshow.

Den afsluttende koral er "Befal du dine veje" på Zincks melodi til "Jeg ved på hvem jeg bygger". Efter min mening havde det været oplagt at benytte Hasslers originale melodi. Men her er det nok den lokale tradition for melodivalg, der er kommet til at gøre udslaget. Uanset om melodien "hører til" eller ikke, gør Naji Hakim fint rede for 'vejen frem' i en allegorisk stil.

Den danske tekst præsenteres sammen med den enstemmige udsættelse før hver koralbearbejdelse, undertiden med et enkelt vers, undertiden med op til tre udvalgte vers, hvor dog kun den første linje er oversat til de andre fire sprog som titler. I alle tilfælde optræder en enkelt salmelinje som slutningseffekt og forklarende pointe, men desværre kun på dansk, som i Messiaen-pastichen over "Påskeblomst, hvad vil du her". Salmelinjen lyder: "Ja, jeg ved du siger sandt: Frelseren stod op af døde!...", og musikken kulminerer i en flot opstigning.

Der er fine momenter i samlingen af præludier, koralbearbejdelser eller orgelkoraler. De kan bruges til forskellige gudstjenester og kirkelige handlinger og i nogle tilfælde bedst i koncertsammenhænge.