N.W. Gades orgelværker - en nyudgivelse
Organistbladet februar 2006.
Niels W. Gade: Werke für Orgel, Henrik Glahn. Bärenreiter BA 7619. Euro 95.-
Gadeselskabet er nu nået frem til bind III:3 i nyudgivelsen af alle Gades værker i det hele taget., d.v.s. bind 3: Works for Organ i tredje serie: Works for Keyboard Instruments, og den er ligesom resten af serien meget ambitiøst lagt an. Henrik Glahn har udgivet, Engstrøm og Sødring i samarbejde med Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik står sammen med Bärenreiter for distributionen, indbindingen er smuk, det grafiske layout nobelt og papirkvaliteten den bedste. Dette er virkelig en lækker bog at få i hånden, og det er tydeligt, at intet er sparet for at vi hermed har fået Gade-udgaven, der kan være det sidste ord i den sag i mange år fremover.
Jeg er ikke spor i tvivl om, at dette projekt for så vidt angår orgelværkerne absolut er lykkedes. Uden selv at være gået i dybden med kilderne, og i øvrigt uden at have den mindste lyst til at bide musikologiske skeer med en kapacitet som Glahn, ser det svært meget ud som om det videnskabelige, udgivelsestekniske arbejde er i top, trykfejlene er få (jeg har kun fundet en enkelt), og de kritiske noter er overskuelige og rimeligt let tilgængelige for den særligt interesserede, der selv vil tage stilling til udgiverens gøren og laden. Bindet er opdelt i fornuftige afsnit efter genrer og, lad os sige, væsentlighedsgrad, så denne side af udgiverarbejdet kan altså næppe gøres bedre.
Alligevel spår jeg ikke denne udgivelse en fremtid som bestseller, hvilket den ellers burde være selvskreven til i et land med enestående mange fastansatte organister og temmelig få orgelkomponister, og når jeg ikke mener det, har det med to forhold at gøre: For det første findes næsten alle stykkerne udgivne i forvejen, og for det andet kan der stilles berettigede spørgsmål både til brugervenligheden af dette bind og ikke mindst til prisen. I mange år har de fleste af os jo betjent os af Steen Lindholms hæderkronede udgave på Wilhelm Hansen af de værker, som han anser for at være de væsentligste, og dertil kom så i 1991 Bjarne Hersbos privatudgave af forskellige juvenalia, alternative versioner etc., og det har jo på forhånd sat os i stand til at have en mening om, at Steen Lindholm jo nok havde ret i sin oprindelige bedømmelse af sagen. Men det er klart, at de mere marginale stykker her fremstår i et bedre udstyr end hos BH, naturligt nok; derimod er det ikke helt så klart, at vi straks at parate til at ofre 640 kr. på disse kompositioner, eller at vi hellere vil spille de kendte sager efter denne udgave end efter WHs version til 167 kr.
Hvilket fører mig ind på nogle generelle spørgsmål om urtekstudgaver og om forskellen på spilleudgaver og biblioteks-ditto, og lad det være sagt med det samme, dette er absolut en biblioteksudgave. Den er peberdyr (ikke i forhold til udstyret, men i forhold til et almindeligt ønske om at spille lidt Gade en gang imellem), den helt enkelt nægter at stå åben uden støttepædagog (hvad der kan være en biting for musikologen, men ikke for spillemanden), og ydermere er den computersat, som alle nyere nodetekster jo er. Alle mig bekendte systemer ødsler temmelig meget med pladsen, hvorfor antallet af bladvendinger stiger markant, i dette tilfælde med omkring 25 procent i forhold til WH, hvilket jeg personlig finder irriterende, ligesom jeg synes det er anstrengende for øjet at rejse over disse vidtstrakte ødemarker af blankt papir mellem noderne. Noget andet er så, at selv med al tænkelig udgiverumage må spørgsmålet rejse sig, om hvad der egentlig er komponistens vox ipsissima? Går vi til Chopin, findes der eksempelvis flere samtidige - forskellige - udgaver, der alle er godkendt af manden selv. Widor blev ved med at ændre i sine symfonier livet igennem, men har vi egentlig nogen garanti for, at han som 85-årig var klogere end som 35-årig? Hvem siger, at han ikke bare har ændret smag? I det foreliggende tilfælde er spørgsmålet, om man gør Gade en tjeneste ved at udgive en række mindre stykker, som jeg egentlig ikke tror er beregnet på udgivelse. De tre "nye" koraler kan vel karakteriseres som flink brugsmusik, og også om de øvrige ungdoms- og andre stykker gælder det, at de nok er ganske velklingende, men derudover uden megen interesse, og ligesom Mendelssohns (i øvrigt væsentligt stærkere) ungdomskompositioner tilfører de ikke vores billede af komponisten noget nyt. Absolut tiltalende sider ved denne nyudgivelse er dog dels, at den giver umiddelbar adgang til både komponistens registreringsforslag og til interessante forskelle på Breitkopfs udgave af tonestykkerne og manuskriptets, der altså begge har været i tæt kontakt med Gade selv, og dels at det nu er muligt umiddelbart for den interesserede spiller at sammenstille og spille Tonestykkerne som den firesatsede sonate, der var Gades oprindelige tanke, inden han af ukendte årsager valgte den nu velkendte form som kun tre selvstændige, altså ikke-cykliske, stykker, en tanke, som Gade altså selv valgte fra...
Det kan altså ikke noksom anbefales interesserede biblioteker at anskaffe denne udgave og interesserede organister at låne den og orientere sig i den, men prisen tilsiger nok de fleste at vente med at købe den selv, til den måske kommer i en spilleudgave. Til den tid kan man så også håbe på, den har fået en indbinding, der tillader den at stå åben på en nodestol, hvilket absolut er en god egenskab for netop en node at have.