Mendelssohns orgel-værker i ny udgave
Organistbladet december 2006.
Felix Mendelssohn Bartholdy
Organ Works
(Ed. Christian Martin Schmidt)
Urtext of the Leipzig Mendelssohn Complete Edition
Volume 1: Three Preludes and Fugues op. 37 - Six Sonatas op. 65
EB 8641 EUR 21,-
Volume 2: Works without opus numbers - selection
EB 8642 EUR 20,-
Når nogen i vore dage vil lave en udgave af Felix Mendelssohn Bartholdys orgelværker, er opgaven langt mere indviklet, end den var tilforn. Tilbage i de tider, hvor Edition Peters lavede den spilleudgave, vi alle kender, drejede det sig kun om sonaterne op. 65 og om præludierne og fugaerne op. 37, og det var så det. Desuden kunne udgiveren frit, og uden at nogen klandrede ham for det, tilføje allehånde fingersætninger, pedalapplikaturer, foredragsbetegnelser, buer og meget mere. I dag vil vi, med rette, have et jomfrueligt nodebillede og en omfattende “kritischer Bericht”, så enhver, uden at skulle ty til biblioteker og mikrofilm, straks kan sætte sig ind i, hvad redaktøren har gjort og hvorfor, og desuden er der netop i Mendelssohns tilfælde et meget stort og vanskeligt spørgsmål om, hvad der i det hele taget skal med og hvad ikke.
Breitkopf & Härtel har netop (foråret 06) sendt en ny udgave på gaden, redigeret af Christian Martin Schmidt, som er professor ved Technisches Universität i Berlin og tillige har været hovedudgiver på den store Leipziger Mendelssohn Ausgabe, og som derfor om nogen skulle være kvalificeret til opgaven. Og de to bøger som man får i hånden, udviser da også alle tegn på virkelig gennemarbejdet kvalitet. For det første, og det er for mig i dette tilfælde såvel som i min anmeldelse af den nye Gade-udgave en særdeles vigtig sag, så er disse bøger rent praktisk til at have med at gøre. De skal bruges til at spille efter, og derfor er det væsentligt, at nodetrykket er behageligt at læse, at bogen bliver stående åben på nodepulten, at bladvendingerne er begavet anbragt og at der ikke er for mange af dem, og det er alt sammen tilfældet her. Desuden er prisen fin, 41 euro for begge bind kan ikke siges at være overdrevet. Jeg har valgt, for at se nærmere på udgivelsens kvalitet, at se nærmere på den 4. sonate i B-dur, som jeg har gennemgået med en tættekam, og der er ikke noget at sige udgivelsen på. Nodebilledet er behageligt fejlfrit, der er læst en grundig korrektur, forordet oplysende og velskrevet, og noterne nemme at finde rundt i og meget grundige, og så er der endda en henvisning til, hvor man kan finde en endnu grundigere revisionsberetning. Alt er vel, skulle man synes, den eneste lille sky på himmelen ligger i det udvalg af værker, man har valgt at medtage.
Så sent om i begyndelsen af 60’erne kendte selv feinschmeckere kun til de opusnumre, der er omtalt ovenfor; det skyldtes bl.a., at man antog, at mange af de mindre værker var gået tabt under krigen, da de ellers havde befundet sig i et bibliotek i Mendelssohns hjemby, Berlin, men var blevet flyttet af sikkerhedsgrunde. Ingen anede i lang tid, hvor de var, men de blev heldigvis genfundet dels i Krakow og dels i Oxford. Men nu begynder balladen så først: Mendelssohn var aldrig tilfreds med sine værker, og han vedblev, i lighed med f.eks. Widor, med at bearbejde dem livet igennem. Det vil sige, at nu står vi så med det problem at afgøre, hvor store forskellene egentlig skal være på to versioner, inden man kan tale om et selvstændigt værk? Svært at svare på, og det er her, at man på Breitkopf har truffet nogle valg, som jeg ikke rigtig forstår.
Men lad os lige tage et overblik over udvalget. Der findes to udgaver som har det hele: Den førnævnte Leipziger Mendelssohn Ausgabe, hvis enkeltbind kan købes på Breitkopf, og så William A. Littles udgave på Novello. De har det tilfælles at de er meget dyre, eksempelvis koster de to bind med værker uden opusnumre på Breitkopf, altså dem der er interessante i denne sammenhæng, da opusnumrene jo kan fås uden videre i flere udgaver, hhv. 110 og 140 Euro. På Novello er det kun opusnummerbindet, der ligger i tryk, resten fås kun på “print on demand” til ret så pebrede priser. Da jeg i sin tid skulle indspille de samlede orgelværker, brugte jeg Novello, men det er langtfra alle de tidligere versioner, som jeg skønnede interessante nok til at komme med på mit 3-cd sæt. Jennifer Bate er i mellemtiden udkommet med en version på 5 cd’er, som jo så næsten nødvendigvis må indeholde alle tidlige versioner. Det kan vist, ligesom cd’erne, næsten kun have interesse for særligt nørdede Mendelssohnister. Novello er skæmmet af en række grimme trykfejl, så skal man have en meget komplet udgave, må det blive den videnskabelige Breitkopf. Det er imidlertid jo ikke dén, vi taler om her, men den prisbilligere kommercielle. Den har skarp konkurrence fra Christoph Albrechts udgave på Bärenreiter (BA 8196-97) som ligger i samme prisleje, og som sjovt nok har samme format og næsten ens nodetryk. Forskellen består væsentligst i udvalget af versioner, hvor Breitkopf har medtaget nogle, efter min personlige mening, ikke specielt væsentlige tidlige versioner af eksempelvis den store fuga i d-mol, som vi ofte hører i den langt bedre version fra op. 37 nr. 3, eller af recitativet fra den første sonate, hvorimod et ganske væsentligt tidligt værk som variationerne over “ Wie gross ist des Almächt’gen Güte” slet ikke er medtaget, hvilket må siges at være en bommert af de grovere.
Det vil føre for vidt her at komme med en komplet oversigt over, hvad der er med hvor; imidlertid går man bestemt ikke galt i byen nogen af stederne. Vil man være sikker på at have det meste af det væsentlige har jeg en svag præference for Bärenreiter, eventuelt kan man købe begge dele, det bliver man ikke ruineret af. Det er jo herligt at kunne se, hvorledes denne herlige musik bliver mere og mere spillet - for ti år siden var det ikke usædvanligt at møde organister, der aldrig havde spillet en hel Mendelssohn-sonate, men det har ændret sig meget siden da, og nu er det på tide, at alle de mindre værker kommer ud af deres relative glemsel. God fornøjelse!