Marcussen & Søn 1806-2006
Organistbladet december 2006.
I orgelbygningens historie er et 200-års orgelbygger-jubilæum enestående, også set i internationalt perspektiv. At Marcussen & Søn dertil er bevaret som en familieejet virksomhed i samme slægt, og at man siden 1830 har haft til huse i de selv samme bygninger må give særlige grunde til at markere milepælen.
Således var organister, orgelbyggere, orgelfaglige rådgivere, arkitekter og utallige venner af huset fra ind- og udland inviteret til Aabenraa den 20. oktober, først til en uformel reception på orgelbyggeriet i Storegade, efterfølgende til frokost med indlagt koncert og orgelpræsentation i Sønderjyllandshallen.
En særlig oplevelse var det at det at se orglet fra Christiansborg Slotskirke, som lykkeligvis undgik flammerne ved Slotskirkens brand i 1992, trygt opmagasineret og delvis opstillet i orgelsalen forud for en kommende gennemgribende restaurering. Men også den muntre orgelkonversation blandt gæsterne bidrog til at kaste glæde over arrangementet.
Det nyrestaurerede positiv fra Brødremenighedens kirke i Christiansfeld, bygget af J.H. Angel i 1770, blev præsenteret af en nær ven af huset, Kirkemusikdirektør, Professor Matthias Janz, som sammen med medlemmer af Sønderjyllands Symfoniorkester spillede to Händel-orgelkoncerter.
Indledningsvis gav orgelbyggeriets direktør, Claudia Zachariassen, et veloplagt og veldisponeret overblik over firmaets historie med op- og nedgangstider, og nævnte desuden nutidens vanskelige vilkår for et orgelbyggeri, som skal konkurrere på ulige vilkår med orgelbyggere fra ind- og udland, som ikke selv ønsker at fremstille de vitale orgeldele, herunder især orgelpiberne. Endelig blev problematikken vedrørende digitale orgelefterligningers indtog kort berørt.
En række jubilæumstaler af bl.a. domorganist Kristian Olesen, domorganist Svend Prip, de to forhenværende orgelkonsulenter og præsidenten for Die Gesellschaft der Orgelfreunde, professor Wolfgang Baumgratz, hyldede alle orgelbyggeriet for den imponerende præstation, og udtrykte ikke mindst glæden over den aldrig svigtende kvalitet og det samvittighedsfulde klanglige arbejde.
Jubilæumsbog
På jubilæumsdagen udkom en jubilæumsbog med artikler af slotsorganist Sven-Ingvart Mikkelsen, Kirkeministeriets orgelkonsulent 1963-81 organist Hans Nyholm, organist Henrik Fibiger Nørfelt, domorganist Kristian Olesen, domorganist Svend Prip samt oversættelser til engelsk ved organist Gwyn Hodgson.
Hans Nyholms artikel er en gengivelse af jubilæumsskriftet fra 1981, omhandlende årene 1806-1956. Årene 1956-81 er en gengivelse fra samme skrift i resumé ved Svend Prip.
Perioden 1981-2006 har fået en særdeles grundig og ærlig beskrivelse af Svend Prip, som har oplevet en meget stor del af de gennemførte orgelprojekter på tæt hold, hvilket naturligvis afspejler sig i engagementet og den intense medleven i firmaets ve og vel. Ud over nogle store leverancer til London, Tokyo, USA og Sydafrika nævnes naturligvis Sieseby-orglets restaurering og opstilling i Haderslev Domkirke og den store ombygning af Helligåndskirkens orgel med Flemming Dreisig som ledende drivkraft (i hvilken forbindelse Finn Viderøs reaktion ikke udeblev). Ikke alle orgelprojekter kan nævnes her; Clausholm-restaureringen, de to vægtige restaurerings/rekonstruktioner i Roskilde Domkirke og Sct. Mariæ, Helsingør må dog nævnes, ligesom det markante orgel i koncertsalen på Vestjysk Musikkonservatorium skal fremhæves. Jubilæumsorglet - for sådan ét må man jo have - er blevet et delikat instrument på 20 stemmer til Høje Kolstrup Kirke i Aabenraa, intoneret af kirkens organist og “intonatør emeritus” Olav Oussoren. Svend Prip undlader ikke at nævne forholdet mellem orglet som kunsthåndværk og de i.h.t. EU-direktivet og Tilbudsloven påtvungne udbudsregler, som kort karakteriseres som spild af tid, papir og penge. Sluttelig glæder Svend Prip sig over firmaets bedst tænkelige jubilæumsgave, opgaven at restaurere Christiansborg-orglet.
Henrik Fibiger Nørfelt beskæftiger sig i tre historisk og fagligt særdeles velfunderede artikler med orgelrestaureringer og -rekonstruktioner i orgelbyggeriets 200-årige virksomhed, og gør grundigt rede for skiftende tiders forskellige opfattelse af gode restaurerings- og rekonstruktionsprincipper ud fra den tidsbundne historiske viden. I to særskilte og særdeles veldokumenterede artikler berettes om restaureringen af Kronborg-orglet i 2002 og rekonstruktionen af Sct. Mariæ-orglet i 1997, orgler som artiklens forfatter kender i hver en detalje.
Sven-Ingvart Mikkelsen beskriver levende hvordan det lykkedes den engagerede og alt for tidligt afdøde slotsorganist Per Kynne Frandsen at skaffe fondsmidler til restaureringen af Frederiksborg Slotskirkes Marcussen-orgel fra 1864, et arbejde som fuldendtes i 2001. Orglet har tungestemmer med gennemslående tunger, pibeværket har ekspressionsstemmeslidser, og det repræsenterer en ikke særlig velbevaret periode i dansk orgelbygning, karakteriseret - med slotsorganistens egne ord - ved sin fløjlsbløde vellyd.
Kristian Olesen stiller i en fyldig artikel om rekonstruktionen af Roskilde Domkirkes Raphaëlis-orgel fra 1555 det i grunden særdeles relevante spørgsmål: Hvor stort skal et orgel være for at organisten kan blive lykkelig? - og konkluderer på baggrund af 15 års erfaringer, at det hvad størrelsen angår begrænsede orgel med sine 33 stemmer i landets største domkirke, på grund af sin klangskønhed i samklang med kirkens enestående akustik er blevet berømt langt uden for landets grænser. Selv hæderkronede begreber som “historisk korrekt opførelsespraksis” og “autentisk klang” underordner sig den stadig levende inspiration, orglet er blevet for menigheden, tilhørerne og dem, der betjener det.
I en anden artikel fortæller Kristian Olesen Christiansborg-orglets historie og redegør for skiftende tiders dispositionsmæssige forandringer, herunder især i Mogens Wöldikes tid som slotsorganist. Orglet vil nu blive tilbageført til sin oprindelige disposition, ligesom det originale spillebord, som heldigvis er bevaret, vil blive genindsat.
Jubilæumsbogen er gennemillustreret, både med store facadebilleder og med billeder af det indre af mange af de nævnte orgler samt - naturligvis - et gruppebillede af de dygtige og med god grund glade og stolte orgelbyggere fra Aabenraa.