I orgeltonernes verden

Organistbladet marts 2006.

Thorkild Sandbeck: I orgeltonernes verden. 186 sider indbundet, kr. 298. Skib Forlag. www.skibforlag.dk og tlf. 62 26 33 58

Hvor er det godt, at nogen gider skrive om orgler. Det sker for sjældent. Vi mangler litteratur om orgler og orgelbyggere, simpelthen fordi det er en særdeles vigtig del af vores kirke- og musikkultur, som stort set ikke er dokumenteret og beskrevet siden orgelbyggeren P.G. Andersen gjorde det med sin “Orgelbogen” i 1956 med ny udgave i 1987. Og det skønt dansk orgelbygger-tradition og danske orgler er på niveau med det bedste ude i verden samtidig med at det er unikt dansk. Vi bør være stolte af vores orgelbyggere, orgelbyggertraditioner og vores orgler. De fortjener at blive dokumenteret.
“I orgeltonernes verden” er Thorkild Sandbecks bud på en orgelbog. Han har tidligere skrevet om maritime emner; men med baggrund i orgelbyggerslægten Bruhns 50 års jubilæum (han er nevø af orgelbygger Peter Bruhn), skrev han en jubilæumsbog. Den blev ikke rigtig til noget; men hans interesse for orgelbyggeri og for instrumentet var vakt, så jubilæumsbogen blev udbygget til en orgelbog om “orglets fascinerende historie gennem mere end to tusinde år med omtale af orgelbyggere i Danmark specielt et par mestre fra vor tid”. Bogen er, ifølge prologen, skrevet til minde om to personligheder inden for dansk orgelbygning, Peter Bruhn og Poul-Gerhard Andersen.
Indimellem er det en fornøjelse at læse bogen. Beskrivelsen / afsnittet om orglets historie er en glimrende fortælling om orgelbyggeriet og orglerne gennem århundrederne med svagest overblik over nyere tid, hvor han fortæller om de lidt alternative instrumenter: orgelharmonier, kinoorgler, Hammond- og elorgler og digitale orgler. Han glemmer at fortælle om organisten Jørgen Haldor Hansens arbejde for at beskrive og bevare harmonierne med en samling på 30 instrumenter i Jesuskirken i Valby; men han træder flot i karakter med beskrivelsen af de digitale orgler i vore kirker med en argumentation for pibeorglet. Her fornemmer man, at domorganisten Svend Prip fra Haderslev Domkirke har hjulpet med råd og faglig korrektur. Glimrende!
Mærkværdigvis er den danske orgelbevægelse slet ikke nævnt i fortællingen om orglets historie, og det skønt netop orgelbevægelsen i høj grad har præget dansk orgelbyggerkultur i vor tid, hvor pengerigeligheden i danske kirker betød udskiftning af talrige instrumenter med orgelbevægelsesinstrumenter. En brutal udskiftning, der betød at mange udmærkede historiske instrumenter havnede på lossepladsen.
Orgelbevægelsen er dog nøgternt og kort beskrevet sidst i afsnittet om danske orgelbyggere; men vi mangler endnu orgelbogen med en kritisk vurdering af orgelbevægelsens betydning for dansk orgelbyggeri.
Thorkild Sandbecks bog rummer en glimrende gennemgang af danske orgelbyggere og orgeltraditioner gennem tiderne, begyndende med Compenius-instrumentet i Frederiksborg Slotskirke. Han fortæller i små artikler om folk, der tidligere har bygget instrumenter, som var bevaringsværdige. Og om folk, der bygger orgler i dag; men bogens nøgterne sprogtone betyder, at man ikke fornemmer, hvem der var gode og hvem der var dårlige til at bygge orgler. Eller fornemmer det gedigne ved nogle af de små nutidige orgelbyggerier. At Carsten Lund fra Birkerød og Anders Haugland fra Bramming rager op.
Efter gennemgangen af danske orgelbyggere går der jubilæumsbog i den. Der er simpelthen for meget Peter Bruhn med efterfølgere (39 sider) og P.G. Andersen med efterfølgere (21 sider) og for lidt Marcussen & søn (7 sider) og Frobenius (2 sider). Denne skævhed forstærkes af en oversigt over P.G. Andersens orgler og Bruhn- orgler i ind og udland.
Det er såmænd interessant nok at læse om Peter Bruhn og P.G. Andersen. Peter Bruhn var en gedigen orgelbygger med mange gedigne instrumenter på sin samvittighed. Og P. G. Andersen var vel vor tids fremmeste orgelbygger; men man kan ikke beskrive orgelets danmarkshistorie med mestre fra vor tid uden at gå i dybden med Frobenius og især Marcussen & søn.
Det var en fornøjelse at læse “I orgeltonernes verden”; men P.G. Andersens “Orgelbogen” står for mig stadig som standardværket i dansk orgellitteratur. Og vi mangler stadig bogen med overblikket over de danske orgelværksteder og orgelbyggere. Disse knudemænd, som har betydet så meget for dansk orgelkultur. Og så mangler vi stadig en nutidig vurdering af orgelbevægelsen på godt og ondt.