Polsk orgelmusik I

Organistbladet august 2004.

Nu hvor Polen er kommet med i EU, kan det være apropos at kaste et undersøgende blik på orgelmusikken i dette tidligere såkaldte østland. Den polske organist Józef Kotowicz, der også har givet koncerter i Danmark, holdt sidste år forelæsning (med klingende demonstrationer efter moderne notation) om emnet på Ann Arbor University, Michigan. Vi bringer her en oversættelse af hans engelske manuskript.

De første polske fund fremkommer i begyndelsen af det 15. århundrede. Det betyder ikke at der ikke tidligere eksisterede nogen musik for orgel, men der er faktisk ikke nogen nedskreven dokumentation før da. Vi må formode at stilen i den musik som opførtes i Polen på den tid, var meget lig stilen i værker fra Tyskland, England og Frankrig. Det høje stade i den musik som man finder i de ældste kilder vi har, viser at en lang tradition for orgelmusik går forud for disse kilder.

Middelalderen er meget dårligt dokumenteret. Men heldigvis bringer det 16. århundrede os en mængde information om nybyggede orgler og om stykker skrevet for orgel i denne periode. Orgelbygningen var i rivende udvikling. Disse nye instrumenter gav mulighed for udvikling af orgelmusikken. I det 16. århundrede fremkommer den bedste og ældste nedskrevne polske orgelmusik. Det var tabulaturer, og de gør denne periode til “polsk orgelmusiks guldalder”.
Eftersom polyfon musik på den tid stadig opfattedes lineært, eksisterer der ingen “partiturer”. Musikerne læste udelukkende fra enstemmige noder eller, når det drejede sig om kirkemusik, fra korbøger noteret i selvstændige stemmer. Derfor krævede udførelsen af sådan musik på taste- eller strengeinstrumenter en anderledes notation, en som viste alle stemmerne på en gang. Dette opnåede man ved den teknik som vi kalder intabulatura (fra latin, egentlig “skrivebord”). Resultatet var den nedskrevne musik, tabulaturen, et ord der oprindelig betød “noget der var nedskrevet i diagram på et bord eller en træplade; den overordnede betydning involverede begreber som orden og metode (“sfærernes tabulatur”). I stedet for noder, som vi kender dem i dag, brugte tabulaturen bogstaver eller andre grafiske symboler, men ofte også en kombination af noder og sådanne symboler (eller bogstaver). De fleste tabulaturer angav ikke stemmerne fuldt ud, men viste simpelthen et skelet som den udøvende kunne arbejde ud fra i øjeblikkets realisering til koncert eller gudstjeneste.

Midtpunktet for det 16. århundredes polske musikliv var Krakow. Det er også byen hvor man finder de to vigtigste kilder til orgelmusik i den første halvdel af det 16. århundrede: “Jan af Lublins Tabulatur” (nedskrevet mellem 1537 og 1548) og “Helligåndsklostrets Tabulatur” (fra 1548). Disse tabulaturer omfatter værker af fremtrædende skikkelser i den vestlige europæiske musik (fx Senfl, Finck, Josquin, Sermisy, Jannequin o.a.) og viser altså at den vestlige indflydelse var velkendt i Polen på den tid.
Omkring disse ældste polske kilder vil jeg gerne her nævne et bemærkelsesværdigt fund: I 1968 fandt man i Warszawas Nationalbibliotek en træplade af bøg med velbevaret tabulaturnotation, et meget enestående fund i Europa. Denne måde at notere på (på en træplade) var simpelthen nødvendig pga. den hyppige anvendelse i liturgien. Pladen indeholder en del af et Kyrie fra en orgelmesse.

De vigtigste nedskrevne kilder til det 16. århundredes orgelmusik er følgende tabulaturer:

- Jan af Lublins Tabulatur fra 1540
- Helligåndsklostrets Tabulatur fra 1548
- Warszawas Musikselskabs Tabulatur fra 1580


Den største tidligste samling af polsk orgelmusik er Jan af Lublins Tabulatur, hvis fulde navn er Tabulatura Ioannis de Lyublyn Canonicorum Regularium de Crasnyk. Den omfatter 260 sider og indeholder tidligere stykker, så vi kan sige at polsk orgelmusik nåede et meget højt stade omkring det 15. og 16. århundrede. Denne musiks stil ligner tysk, italiensk og fransk. Det viser at polsk musik på den tid befandt sig på den europæiske hovedvej.
Forordet til tabulaturen er en teoretisk afhandling om komposition for orglet, tillige med mange eksempler på imitation, kadencer og teknik til udarbejdelse af koralmelodier. Afhandlingen er meget interessant og indeholder mange progressive træk. Den diskuterer forskellige kontrapunktiske teknikker med mange eksempler. Forfatteren foreslår således at anbringe cantus firmus i pedalstemmen, hvad der var meget “fremsynet” på den tid.
Tabulaturen er skrevet i gammel tysk notation hvis karakteristiske træk er

- den øverste stemme er skrevet på et system med 6-8 linier
- rytmiske tegn sættes kun på den første tone i en gruppe
- ornamenteringer angives med “+”

Efter indledningen følger mere end 200 værker til kirkeligt brug, messer, salmer og sekvenser. Der er også snesevis af danse og adskillige præambler.
I denne tabulatur finder vi også bla. følgende komponister: Domenico Bianchini, Jorg Brack, Marcantonio Cavazzoni, Pieer Sardin og Antonio Rotta ved siden af polske komponister som Nicolas af Krakow, Nicolas Chrzanow og Severinus Konij.

Vi kan dele samlingen i flere grupper.
Den første større del er liturgisk musik. Måden at bruge cantus firmus på er meget varieret. Ofte er den i pedalstemmen, i lange nodeværdier, eller mere traditionelt i tenoren. Desuden finder vi melodien i den øverste stemme eller i skift fra den ene stemme til den anden (kaldet cantus firmus migrans).


Eks. 1: “Colenda” (“julesang”) af Severinus Konij (man træffer ofte på den som “anonym”) er et rent instrumentalt stykke, baseret på mindst 3 julesange. Komponisten præsenterer det melodiske materiale i den oprindelige form eller væsentligt omarbejdet. Lejlighedsvist antyder han kun. Variationen i teksturen er bemærkelsesværdig. Den rækker fra imitationer, over cantus firmus og frit kontrapunkt, til akkordiske strukturer. Disse sidste udgør baggrunden for den ornamenterede linie i overstemmen.

Eks. 2: Miko?aj (Nicolas) af Krakow - “Ave jerarchia”
Det er et instrumentalt arrangement af melodien til en latinsk sang som var populær i Polen, eller måske en intabulatura af en polyfon vokal komposition på grundlag af denne melodi. Melodien er traditionelt placeret i tenoren. Langt de fleste ornamenter forekommer i diskanten.
Præamblerne er i en helt anderledes stil. Vi finder ca. 20 sådanne stykker i Jan af Lublin Tabulaturen. Disse værker er fuldstændig uafhængige af vokalmusikken. Teksturen kombinerer akkordstruktur med en ret så rigt udsmykket melodisk linie i den øverste stemme. Disse består af mellem 6 og 35 takter, i gennemsnit 20-25 takter. Nogle af præamblerne slutter med toccata-agtige figurer der kræver en god teknik af den spillende.

Eks. 3 og Eks. 4: Miko?aj af Krakow - “Preambulum in d” og “Preambulum in F”.

Disse to præludier er karakteristiske eksempler på orgelteksturen i de kompositioner der er helt uafhængige af vokalmusik i 1. halvdel af det 16. århundrede.

Tabulaturen indeholder også mange danse og sange. Disse stykker har verdslig karakter, men blev dog også undertiden spillet i kirker. - Verdslig musik i kirken har været et stort problem for de kirkelige myndigheder i mange år. Eks. 5.

I mange kilder, såsom annaler og breve, kan man se adskillige eksempler på liturgiske melodier og kirkesange som beskriver stilen i det 16. århundredes orgelmusik.

Den øverste stemmes melodi var ofte placeret på et manual, den anden melodi på det andet og i pedalet.
Det harmoniske sprog var ganske beskedent og indeholdt hovedsagelig grundakkorder. Ganske ofte blev der brugt dominantseptimakkorder.
En stor del af kompositionerne er interessante pga. anvendelsen af ornamenter, kontrapunkt, forudhold. De viser en horisontal opfattelse af musikken - en kontrapunktisk måde at komponere på. Vi kan således observere en balance mellem homofoni og polyfoni. Homofonien er fremherskende i de stykker der er baserede på verdslige sange og i dansene.

Hovedelementet i det 16. århundredes værker er imitation. Vi kan se indflydelse fra vokalmusikken og, hvad der er typisk, modsætningen mellem den øverste og de parvis dybere stemmer.

Oversættelse: Helge Gramstrup

Læs videre i næste nummer om Helligåndsklostrets Tabulatur og Warszawas Musikselskabs Tabulatur og om hovedkilder til polsk orgelmusik i det 17. århundrede.