Professor dr. phil. Søren Sørensen * 29. 09.1920 - † 20.11.2001

Organistbladet februar 2002.

Mit første møde med Søren Sørensen fandt sted allerede i 1938, da Københavns Drengekor gæstede Slagelse, hvor de gav koncert i Skt. Peders kirke, hvor jeg var organist. Drengene var indkvarteret rundt i byen til aftensmad, og Mogens Wöldike og to af de voksne sangere var gæster i vort hjem. Den ene af de unge mænd var Søren.

Det gik ikke op for mig dengang, hvad det var for et interessant bekendtskab, jeg dér havde gjort, men det blev jeg efterhånden klar over, da vi en halv snes år senere mødtes igen, og et samarbejde og et livslangt venskab tog sin begyndelse

Begyndelsen fandt sted inden for DOKS's rammer: I 1951 var Søren blevet medlem af DOKS's bestyrelse, hvor man hurtigt blev klar over hans evner som administrator, og det førte naturligt til, at han i 1953 afløste Emilius Bangert som formand. I nogle bevægede år, op til 1959, var vi sammen i bestyrelsen, han som formand, jeg (fra 1955) som kasserer. I den periode oplevede vi (og planlagde) festlighederne omkring DOKS's 50-års jubilæum, og senere var vi igennem nogle turbulente år med en meget aktiv opposition, hvor Sørens rolige overblik og evne til at løse problemer stod sin prøve.

Indtrykket af Søren som en initiativrig, arbejdsom og meget vidende person, der med grundighed satte sig ind i problemerne fæstnede sig i disse år. Eksempel: Da Søren blev formand, rekvirerede han samtlige hidtil udkomne årgange af Organist-Bladet, som han gennemlæste fra ende til anden, hvorefter DOKS's historie var lagret i hans eminente hukommelse til brug i påkommende tilfælde.

Også samarbejdet med kirkemusikere i de andre nordiske lande blomstrede i Sørens formandstid. Ikke mindst deltagelsen i de store kirkemusikermøder og kirkesangsstævner i Norge, Sverige og Finland skabte kontakter til kirkemusikere som Arild Sandvold fra Norge, David Aulén fra Sverige (initiativtageren til de nordiske kirkemusikermøder), Armas Maasalo fra Finland og islændingen Páll Ísólfssón - og mange flere.

Søren var et flittigt menneske, som overkom det utrolige uden tilsyneladende at have travlt: Samtidig med formandskabet i DOKS var han organist ved Holmens kirke; han stiftede sammen med Lavard Friisholm Collegium Musicum, hvor han selv optrådte som cembalist, han medvirkede ved kirkekoncerter, hvor han var orgelsolist, og han var formand for redaktionen af Folke- og Skolemusik, alt imens han arbejdede på sin disputats om Buxtehude.

I 1958 efterfulgte han Knud Jeppesen som professor i musikvidenskab på Århus Universitet. Han var en overgang Universitetets rektor, og i de år kom hans diplomatiske evner ham til nytte, da han oplevede 1968-ungdomsoprøret.

Selv om han nu ved flytningen til Århus måtte opgive sit virke som aktiv kirkemusiker blev forbindelsen til kirkemusikken ingenlunde kappet. I næsten 30 år (fra 1959) var han således medlem af SAMFUNDET DANSK KIRKESANGs arbejdsudvalg; fra 1973 til 87 som en meget engageret formand for udvalget. Men også andre opgaver udfordrede hans evner og lyst til aktiviteter inden for musikkens verden: Han blev formand for Den jyske Opera, for Århus Byorkester og for en række andre musiske institutioner, og gjorde sit til en opblomstring af det jyske opera- og koncertliv gennem sin andel i etableringen af Musikhuset i Århus. Og musikvidenskaben fik også sit: Han viste sig at være den rette leder af instituttet netop i de år, hvor Musikvidenskabeligt Institut sammen med Universitetet i sin helhed stod for forskellige udvidelser. Han blev medlem af Århus lærde Selskab, af Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab og Det norske Videnskaps-Akademi .Også internationalt gjorde han sig gældende; han var i perioder medlem af bestyrelsen for »Association Internationale des Universités« og medlem af »Commitee of Higher Education and Research«. Buxtehude-forskningen er et kapitel for sig; den udmøntedes i flere udgivelser og i foredrag i ind- og udland, og kulminerede, da han i 1973 fik tildelt Hansestaden Lübecks Buxtehude-pris.

Sørens evne til hurtigt og klart at formulere sig skriftligt var formidabel, og der foreligger en lang række større og mindre skriftlige arbejder fra hans hånd. - Nævnes må blandt andet hans lærebog i KIRKENS LITURGI, for ikke at forglemme det store arbejde, han sammen med Henrik Glahn fik udført ved dechifreringen og udgivelsen af de nodefragmenter, der ved restaureringen af det historiske orgel på Clausholms Slot blev fundet som tætningsmateriale på orglets bælge. Og landskendt blev Søren som deltager i de legendariske TV-udsendelser "Spørg Århus", hvor hans fortælleglæde og lune rigtig kunne udfolde sig. Ikke sært, at han fik mange venner, som nu må savne ham.

Malling, januar 2002
Hans Nyholm