Organistbladet maj 2001.

Henrik Glahn: Salmemelodien i dansk tradition 1569-1973, Forlaget Anis, København 2000, 272 sider, 349 kr., http://www.anis.dk

For nogle måneder siden fik jeg en henvendelse fra en god kollega, der gerne ville spille koralen Nu er os Gud miskundelig til en historisk gudstjeneste i sin kirke. Kollegaen havde erfaret, at koralen sidst var udgivet i Nordisk Koralbok, 1961 men kunne godt tænke sig i øvrigt at få klarlagt dens historie.

I et sådant spørgsmål er den netop udgivne Salmemelodien i dansk tradition 1569-1973 af professor, dr.phil. Henrik Glahn noget af en gave. Et opslag i et af bogens registre (som bringer alle danske titler forekommende tidligst i samlingerne men med nutidig skrivemåde) giver følgende information: A IV: 11 (Th, Ar, K, Br, Sch, Z, W, Bg, Bg73).

Kildeoplysningen, AIV:11 fortæller, at melodien hører til i gruppen af "Oprindeligt tysk kristelig folkesang". Angivelserne i parentes fortæller, i hvilke danske koralbøger melodien kan findes.

Registrantens kildegrundlag er Hans Thomissøn: Den danske Psalmebog 1569, der i dansk koralhistorie fremstår som en fuldstændig melodisalmebog og "i sin fylde og kvalitet betegner...det musikalske fundament for dansk kirkesang..." (side 68). Dette værk er derfor ofte hovedkilden, når man for de ældste melodiers vedkommende skal tilbage og finde rødderne til vor skat af salmemelodier, der optræder i danske samlinger.

Glahns nye bog er resultatet af et livslangt virke inden for kirkemusik og musikvidenskab. Værket er i den forstand forfatterens gyldne testamente til eftertidens beskæftigelse med dansk koralhistorie. Hans Mathiasen har sørget for sats og layout, og resultatet er blevet et attraktivt og sobert bogværk, der fremstår med stift bind og en solid papirtykkelse.

Bogens første del består af et 75 siders Historisk rids, hvor tidens koralbøger, deres udgivere og komponister beskrives i et overordnet perspektiv, ofte med væsentlige udblik til litteratur og stilhistorie og til forhold vedr. dansk menighedsliv.

Anden del, Registrant behandler ikke blot hver enkelt af de danske koralbøger, som imponerende er linet op i indholdsfortegnelsen, men også indholdet af bøgerne med et væld af registerdata, -nyttige for enhver, der går på opdagelse og i det hele taget ønsker at danne sig et overblik over, hvilke grupper af melodistof den enkelte koralbog består af.

En af de komponister og koralbogsudgivere, som ofte blandt fagfolk blot nævnes i forbifarten, er A.P. Berggreen. Hans indsats i dansk koralhistorie er ganske bemærkelsesværdig. Som den første herhjemme forsynede han således sine Melodier til den af Roeskilde-Præsteconvent udgivne Psalmebog... (1853) med metriske registre og noter om melodiernes oprindelse, ligesom han til indledning skrev afsnittet Om Menighedssangen, der også udkom i separat tryk. Glahn udtrykker sin beundring for Berggreen således: "Berggreens imponerende bedrift som udgiver af folke og skolesange kan her kun nævnes. En utrykt, minutiøs katalog over hans trykte kompositioner og udgivelser (koralbøger, skolesange, folkesange, andre udgivelser, litterære værker) er udarbejdet af Dan Fog 1969 og er tilgængelig på Det kgl. Bibliotek. Berggreen fortjener en selvstændig monografi, der vil kunne give ham plads i det 19. århundredes musikhistorie..." (s. 39, note 27).

Bibliografien afslører forfatterens dybe engagement i tysk og dansk koralforskning og er af stor værdi for enhver, der kaster sig over dette område af dansk kirkemusik.

Nogle læsere vil måske i første omfang blive afskrækket af bogens omfattende registerforhold, men takket være forfatterens grundige indføringer desangående, er virkeligheden en anden. Arbejdet med registranten udvikler sig hurtigt til nysgerrighed. Nye opslag fører til nye informationer og nye spor, og pludseligt er man fængslet af dette detektivarbejde.

Henrik Glahns kompetence som specialist indenfor dansk koralforskning er kendt viden om. Hans engagement i historien og traditionen er smittende, og det kan derfor ikke undre, at en specialist, der et helt liv har været optaget af spørgsmålet om en troværdig videreførelse af salmemelodistof, forholder sig mere end kritisk til vor tids fremhævelse af "... ønsket eller kravet! om fornyelse og aktualisering af salmernes poetiske og musikalske udtryk, en fornyelse i pagt med "tiden"." (side 63) Herom fortsætter Glahn: "...en ægte fornyelse vil næppe indfinde sig, om den ikke er forankret i Historien, hvilket for den musikalske side af sagen vil sige den tradition, der har været genstand for..." bogen.

Heldigvis har Kirkeministeriets salmebogskommission også ladet denne markante holdning komme til orde, idet man i visse spørgsmål (formentlig ikke vedr. det nye melodistof?) direkte har rådført sig med Glahn. Bogen foregiver ingenlunde at ville præsentere nogle konstruktive visioner vedr. kommende koralbøger! Dertil er forfatteren alt for historisk engageret. Og tak for det! For ellers havde vi ikke fået del i dette værk, som uden overdrivelse må kunne kaldes et gyldent testamente.