Organistbladet marts 2001.

I Organist-bladet for april ’99 havde Knud-Erik Kengen en omtale af Erik Kaltofts cd med klaverværker af Einar Trærup Sark med overskriften "Einar har skam skrevet meget andet end Toccata primi toni".

Så sandt som skrevet! Der er meget mere, og der er nogle orgelværker, der endnu ikke er udgivet. Nu kan vi lære dem at kende! Søren Gleerup Hansen har indspillet en cd på CLASSICO – CLASSCD 365 – på orglet i Sct. Bendts Kirke i Ringsted.Den udkommer i slutningen af marts.
Ud over hvad der er udgivet – Toccata primi toni, Dronning Dagmar Suiten, Klokketårnet i Barsebäck, Bordone og orgelkoraler – også to væsentlige værker fra 80-erne: Toccata nr. 2 og Carillon. Og så noget som antagelig ikke er forekommet på plade før: Samme musik for både orgel og klokker! Ann-Kirstine Christiansen spiller sit eget arrangement af Dagmar Suiten på Olsen Nauens transportable klokkespil. For den der – som undertegnede – er ganske ukyndig, er det forbavsende, at det er muligt at spille så sart og følsomt på noget, der umiddelbart kan forekomme så tungt og bastant som klokker!

Indspilningen er lykkedes til fuldkommenhed. Optagelsen ligeså. Tæt på, men ikke for tæt. Man mærker det store rum, men det går ikke ud over klarheden. Her har man så samtidig anvisningen på, hvordan komponisten har tænkt sig musikken spillet. Einar Trærup Sark var med hele vejen under indspilningen. Så har man det at blive klog af, når man, hvad man bør for sin egen og sine tilhøreres skyld, tager fat på at indstudere musikken. Yderligere giver cd’ens teksthæfte god og grundig besked om de enkelte værker, udarbejdet af Birthe Trærup.
Den 27. marts bliver Einar så 80! Søndagen før præsenterer Søren Gleerup den nye cd i Sct. Bendts Kirke. Søndagen efter, den 1. april, bliver Einar ønsket tillykke med en koncert i Helligåndskirken i København, hvor Søren Gleerup, Knud-Erik Kengen og undertegnede spiller en række af orgelværkerne, Erik Kaltoft spiller nogle af klavertingene og Københavns Ungdoms Symfoniorkester, under ledelse af Guy Feder, opfører Divertimento og Suite nr. 2.

Her kan det så erfares, at "Einar har skrevet meget andet!". Eneste indvending: Hans skulle have skrevet meget mere.