Organistbladet september 2001.

GREGORIANSK SANG
på dansk
danske tidebønner
indspillet i Skt. Markus og Vor Frue kirker, Århus
Selskabet Dansk Tidegærd, maj 1998.

Selskabet udgav 1997 Den Lille Tidebog med uddrag fra tidligere udgivelser fra selskabet, indeholdende fire danske tidebønner. Morgensang (Laudes), tylvten (Sekst), aftensang (Vesper) og aftenbøn (completorium); et lille handy og billigt hæfte til praktisk brug. Ved udgivelsen af hæftet havde man planer om senere at ville udgive CD med tidebogens materiale, og det blev realiseret, maj 1998. Tidebogen er så at sige blevet indspillet. De medvirkende er medlemmer af Vor Frue Kantori i Århus og lederen, Bent Frederiksen, der også er forsanger i morgensangen; Lisa Brunsholt er forsanger i tolvsangen; Lars Fentz Krogh synger for i aftensang, og Niels Nørgaard gør det i aftenbønnen. På indspilningen høres endvidere bedeslag og orgelspil, både det intonerende og salmeledsagende, samt enstemmig sang og talekor.

Ved Selskabet Dansk Tidegærds sommermøde for et par år siden i Århus, hvor jeg deltog, var tidspunkterne for tidesangen gennem alle mødedage kl. 8, kl.12, kl.17 og kl.22, og hver tidebøns-gudstjeneste varede fra 15 minutter til 45 minutter. Ved en enkelt morgensang var der koblet en nadver på, og man havde også til lejligheden på Skt. Hans Dag på tryk sammenstykket et forløb, som skulle markere Johannes Døbers indsats som banebryderen for Kristus og hans komme. Men uanset sommermødets øvrige aktiviteter blev jeg vidne til, at sommermødets form og farve svarer til denne CD-indspilning. Man har således orgelintonationer af Jehan Alain og M. Duruflé og romantiske salmemelodier i selskab med det gamle kirketonale materiale. Derfor må man betragte denne CD-udgivelse og Selskabet Dansk Tidegærds indsats som et kreativt-nutidigt og velment forsøg på at levendegøre de gamle tidebønner. Der er tale om materiale, som godt kan integreres i en normal dansk højmesse, hvis man giver menighed, organist og præst en lille chance. Det er min egen overbevisning, at vi i dag ikke skal give den gregorianske sang kunstig åndedræt for at den kan overleve. Der er modsat tale om, at vi i "de gamle stier", de gamle gregorianske kirkemusikformer med indhold, kan hente ide og inspiration til gudelig komsammen også i vore dage.

MATTHIAS WECKMANN
Music for harpsichord
Monica Westheimer
Classico, 1997

Skal man tro kendere og coveret, er det faktisk ikke mere end 13 år siden, at der herskede tvivl om ægtheden af disse cembaloværker som værende originale. Musikken på indspilningen er en samling af 5 suiter, 4 toccataer, 1 canzona og 2 variationsværker. Alle værker her findes i samme manuskriptserie "Lüneburg KN 147" med undtagelse af to, nemlig "Toccata exD" og de to variationer over "Lucidor". Toccataerne og Canzonen indleder hver sin suite og fungerer som en slags kontrast hertil. Disse værker er skrevet i fri improvisatorisk stil og er inspireret af den italienske cembalotradition. Endnu en sag er vel kendt for den historik interesserede del af organiststandens kendere, nemlig at Matthias Weckmann (MW) har været ansat i Danmark, dvs. som organist og kapelmester hos den danske kronprins Christian ved hans hof i Nykøbing Falster. Nu være det råbt ud til al folket. MW havde nemlig i 1637 været en tur i København, fordi han skulle gøre en tjeneste for selve Heinrich Schütz i Dresden hos danske Kong Christian IV. Det var i forbindelse med dette besøg, at Weckmanns ansættelse i Nykøbing Falster kom i stand. MW skulle i sin ansættelse på Falster give daglige koncerter ved kirken (nu Klosterkirken), lede musikere og sangere, være ansvarlig for indsamling af nodemateriale. Weckmann kom oprindelig til Danmark med rig musikerfaring fra hoffet i Dresden, hvorfra han havde indgående kendskab til den da moderne italienske stil, som netop var den han gav fra sig som lærer, musiker og opdrager. Men MW forlod Danmark igen i 1647. En lille romantisk ende på Weckmann-fortællingen er, at organist Franz Tunder var forlover, da Weckmann valgte at gifte sig med en vis Regine Beute, som igen var datter af lutspilleren Eberhard Beute. Og fra 1655 og indtil sin død i 1674 var Matthias Weckmann organist ved Jakobi kirke i Hamburg. Det eneste som ærgrer mig ved indspilningen er, at den ikke er foregået på slottet i Nykøbing Falster, hvor de helt ideelle rammer jo ellers ville have været. Som turist og relativ ny tilflytter må man tage til takke med en lille bakke i byen med en overgroet murstensruin på af ganske få kubikmeters penge og deraf forvisse sig om, at dette er (resterne af) Nykøbing F. Slot. Man har så i mangel af bedre i stedet valgt det noget nær næstbedste sted til musikformålet set i denne sammenhæng, nemlig Frederiksberg Slotskirke. Indspilningen er foregået på et Arne Nøss cembalo fra 1985, og hvor Viggo Mangor er CD-producenten. Skulle jeg fremkomme med en lokalpatriotisk musikide, så havde Klosterkirken i Nykøbing F. været det helt ideelle: Rummet havde duftet af Weckmann, og for år tilbage kunne nogle af os overvære en Monica Westheimer spille Weckmann i Klosterkirken ved et DOKS-stævne i Nykøbing Falster. Og faktisk ved samme lejlighed hørte vi den da stedlige og nu afdøde organist, Jesper Madsen, spille Weckmann-orgelmusik for deltagerne. Og samme Jesper Madsen har jo som det er nogle bekendt måske indspillet en CD for år tilbage i Klosterkirken med udelukkende orgelmusik af Matthias Weckmann. Så jeg mener: Der havde faktisk været næsten tvingende grunde på danske breddegrader at lade også cembaloværkerne af Weckmann blive indspillet i Klosterkirken. Eller i hvert fald i Nykøbing F. Trods denne mangel, skal producer Viggo Mangor og cembalisten Monica Westheimer have tak for deres indsats her. Monica Westheimer musicerer tilsyneladende altid med en levende plasticitet, man ikke kan blive træt af. Når Monica Westheimers cembalospil teknisk set er præget af stort mesterskab og tillige er tilsat rund varme og glød, hvad mere kan man så ønske sig?

Mads Høck: 5 orgelkoraler
Edition Egtved Danmark 2001 (MF 590)
79 kr. incl. moms.

Den assisterende organist ved Domkirken i København, Mads Høck, har fået udgivet fem orgelkoraler: Morgenstund har guld i mund (Laubs melodi), - Fryd dig, du Kristi brud, - Op, alle folk på denne jord, - O, kommer hid dog til Guds Søn, - O store Gud, din kærlighed. 16 A4-sider for 2 manualer og pedal med enkel anvisning for registrering, manualskift, dynamik, tempo, trilleudførelse. Cantusstemmen ligger i 4 ud af 5 tilfælde i pedalet, ledsagestemmerne i manualet danner modsætning til hinanden og cantus. Ret så meget minder i tonesprog om Jesper Madsens måde at gøre orgelkoraler på. Han sammenbragte gerne med stor evne og lykke forskellige stiltræk og lod dem skabe nyt rundt omkring i organiststanden og dens menigheder. Det samme gør her Mads Høck. På en måde altså ikke banebrydende nye orgelkoraler. Derimod er det den skrivende organist, der her med hjemmelavet, galant brugsmusik vil imødekomme sin lyttende menighed. Den kan gå vakt og glad fra gudstjenesten - i radioen. Sværhedsgraden er tilmed under middel. Satserne kan derfor hurtigt læses og læres. Denne publikation med fem orgelkoraler kildrer generelt ørerne på udøver og lytter og har en samlet koncertvarighed på omkring et kvarter.

Anne Barfoed
Det var en søndag
33 salmer til kirkeåret
Religionspædagogisk Forlag 2001
56 sider, 125 kr. inkl. moms

Den 9. marts i år udkom ovennævnte samling med tekster af H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig, Carsten Hauch, Johannes Johansen, Kirsten Tange Jørgensen og T. Kingo. 17 ud af 33 salmer sværmer for D-dur, 4 for Es-dur, 2 står i G- og C-dur. Endelig får Cm, B, As, A, Am, dm og frygisk 1 salme. Noteret for tasteinstrument og sangstemme. Flot nodetryk i A4 lige til pige, purk og pult. Melodisk livligt folkevisepræg, ren og enkel dur-mol-harmonik i takterne 2/4, 3/4, 4/4, 5/4 og 6/8. Musikalsk vil jeg kun sige, at salmerne ved grov umiddelbar sammenligning og gennemspilning kan virke ret ensformige. Satserne synes lidt ubehjælpsomme i det håndværksmæssige. Den tekstlige afveksling kommer dog samlingen mere til ære og værdighed. Min tekstfavorit i samlingen er Johannes Johansens "Syvogtyve vers om kirkeåret for børn i alle aldre", skrevet til pastor Arne Jakobsens børnegudstjenester i Grenaa. Disse vers fordeler sig på 14 kirkehøjtider, og to melodier i D-dur går på skift fra vers til vers. Alle 27 vers har 8 stavelser og 4 linjer - ligesom "Gør døren høj", "Mariehønen Evigglad" og mange andre melodier for børn og voksne i samme gangart. Et velvalgt pædagogisk versemål. Johannes Johansen topper i øvrigt samlingen med 16 tekster, Kirsten Tange Jørgensen har 12. Kingo har 2 - Andersen, Hauch og Grundtvig hver 1.

KÆRLIGHEDENS HØJSANG
Kammerkoret Cantilena, dir. Klaus Lyngbye
Cantilena, januar 1996

Her er intet mindre end en gammel CD med kormusik fra alle tider, sunget af 15 piger i alderen 17-21 år. De 15 piger har sunget i Vor Frelsers Kirkes Ungdomskor i Horsens, Cantica, under ledelse af organist og korleder, Klaus Lyngbye. Da han var dér. Gennem nu mange år var det formålet at opføre ligestemmigt kormusik, som rakte videre end det, der kan honoreres af de fleste skole- og kirkekor. De 15 piger har således haft megen erfaring fra et stort antal koncerter med kirkeligt såvel som verdsligt repertoire, hvor denne CD i virkeligheden blot er en blandt flere. En række TV-udsendelser til "Før Søndagen" er det ligeledes blevet til. Ved kordyster har Cantilena altid enten vundet guld eller placeret sig i forreste række af de bedste. Hvem har holdt den gående med en årlig korturné til udlandet og har sunget for paven i Rom? Det har Kammerkoret Cantilena. Koret har gæstet lande som Frankrig, Østrig, Tyskland, England, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet, Italien, USA. Musikken (komponist og titel) til disse 17 CD-skæringer hedder Mikkel Thorning (f. 1965) "Min sjæl er stille for Gud"; Michael Bojesen (f. 1960) "Salige er de, som sørger"; Gioseppe Verdi (1813-1901) "Laudi alla vergine Maria", der stammer fra "Quattro pezzi sacri" 1898; Svend S. Schultz (f. 1913) "Yndigt dufter Danmark"; Otto Martensen (1907-1986) "Kringsatt av fiender"; Carl Nielsen (1865-1931) "Tit er jeg glad"; Egil Harder (1917-1998) "Den blå anemone"; Egil Hovland (f. 1924) "O come, let us sing"; James Johnson (f. 1942) "How they brough"; Knut Nystedt "Kærlighedens Højsang" 1-4; Arnold von Bruch (ca. 1490-1554) "Pater Noster"; Giovanni P. da Palestrina (1525-1594) "Adoramus te, Christe"; John Dunstable (1380/90-1453) "Quam pulchra est". Klangdannelse, vejrtrækning, intonation, rytmisk præcision og alle de ting, som fordres til "Sangerdyst"-arrangementerne er der kælet meget for. Man imponeres over det relativt få antal medvirkende og aldersgruppen, ligesom der er tale om elitært niveau og stor sværhedsgrad.

MEN DET SKETE...
12 julesalmer
Musik: Evan-Th. Vestergaard
Tekster: Ester Bock, Eyvind Holmen, Jørgen Børglum Larsen
Edition Egtved, Danmark 1998

Her er absolut materialet for de rytmiskes udgave af formen "De ni læsninger" ved juletid, hvor teksterne gør sig med variation, bundet sammen af én komponists lettere rytmiske stil. Den talende førstesats "Ingen plads i Betlehem" med Ester Bocks tekst overrasker ved at være en rytmisk unison melodi uden akkompagnement. Alle øvrige elleve melodier har klaversatsnotation, som dog i en del tilfælde nemt kan tilpasses et orgel. Men i kraft af den kompositoriske røde tråd er der intet i vejen for netop at anvende orgel såvel som klaver i ét og samme liturgiske forløb med tilsvarende vekslen mellem brug af solo og kor. Teksterne er ikke min smag med rimmæssig og indholdsmæssig friskfyragtighed; f.eks. titelsalmens strofe 3, linje 1-2: "Gud blev kendt på hyrde sti/ved det himmelske grand prix" (!). Der er ingen satser over tre fortegn; på nær to kryds-tonearter (G og Em) er resten 0-3 B-tonearter. Musikken er en blanding af kantet originalitet og et gram af noget, man mener at have hørt før indenfor musicalgenren. Altså 2/3 originalt, 1/3 velkendt. Komponisten virker dreven i den rent satstekniske notation, og dette er meget tilfredsstillende for læseren/udøveren, når man har hæftet foran sig. Hæftet er således brugsorienteret og nemt at gå til for tastespiller og kor/solist, hvis man blot har lidt rytmisk fornemmelse for julesne(!) Men er man - som jeg - mere til de gamle teksttyper, skal man nok ikke anskaffe noden. Nøgternt set hænger dog tekst og musik sammen, hvis fællesnævneren her kan siges at være det friskfyragtige.

LOV OG EVANGELIUM
16 salmer til de gammeltestamentlige læsninger i Trinitatis-tiden
Trinitatis-15. s.e.tr. (2. tekstrække)
Musik: Finn Mathiassen
Tekst: Jørgen Michaelsen
Edition Egtved, Danmark, 1998

Det er altid praktisk med liturgiske samlinger, man løst eller fast kan følge. Faren er, at man fristes til at benytte ting, der ikke altid er lige godt, blot fordi indholdet passer til den pågældende søndagstekst. Vel, glæden ved denne node "Lov og evangelium" er, at niveauet er stabilt og ensartet gennem alle 16 salmer. Her er til fire måneders trinitatis-sang for enten menighed, unisont kor eller solosang. Selv foretrækker jeg materialet for kor- og solistbrug. Melodierne her giver sig ikke ud for at være et bud på fremtidens danske kirkesang, siger forordet. Stor forudsigelighed kendetegner disse melodier. Ingen overraskelser stort set. Dog: Stil og tone siges tilmed alene at være udsprunget af teksterne. Det må nok stå til troende. Forordets "udsprunget af teksterne" vil jeg godt tage med et gran salt. Melodier, harmonier og rytme befinder sig tidløst et sted mellem enkelkoral-stil og dansk folkevisetone. Der er 2 i kryds- og 14 i b-tonearter, 0-4 fortegn. Samtlige salmetekster har i gennemsnit 3 strofer, altså alle kortvarige sager på ½-1 minuts varighed pr. salme. Teksterne er præget af den virkelig gode versemagers skøn og erfaringsmæssige håndelag. Altid træder god og evangelisk, teologisk klarhed i forgrunden. F.eks. strofe 1: "Det tog han på sin kappe/hvad vi af lovbrud brød,/ det bar han på et korstræ/ og soned med sin død." En ærlig og brugervenlig publikation. Lige til at gå ombord i. Derfor vil jeg gøre ophavsmændenes bemærkning om salmerne i hæftet til min egen: "Brug dem frit!"

CON STRUMENTI
Koncerter af J.S. Bach, A. Vivaldi, G.Ph. Telemann og V. Pichl
PAULA, maj 1997

Svend Melbye (barokfløjte), Helle Kristensen (fløjte), Stefanie Barner (violin), Martha Marie Knudsen (violin2), Torbjørn Köhl (viola), Helene Jerg (violoncello), Lars Baunkilde (violone) og Allan Rasmussen (cembalo) viser alle som én fra allerførste taktslag af J.S. Bachs Brandenburgkoncert, at de kan spille på et absolut topplan, også målt med international målestok. Det er ganske simpelt utroligt, at musikerne kan spille så gennemført historisk-levende og lydefrit hele vejen igennem Vivaldikoncerten i D-dur (R.V.428), for slet ikke at tale om Telemannkoncerten i e-mol og Vaclav Pichl-koncerten i D-dur. Jeg stiller mig på en gang foruroligende og beundrende overfor musikere, der som disse otte på en eller anden måde spiller med livet som indsats. Beundrende, fordi det jo er det absolutte ideal for enhver musiker. Og foruroligende, fordi der - tro det eller lad være - er andre værdier i livet end musik! Men: Når du som musiker selv er ramt af god musik, har du også større chance for som musicerende at ramme dine tilhørere. Det virker som om disse otte musikere er blevet næsten manisk ramt et eller andet sted af den musik, de spiller. Roen og det varmt kølige overblik bevares på musikkens mest udsatte steder. Der er sandelig at dømme ud fra indspilningen fine lydforhold på Institut for Blinde og Svagtsynede, hvor det er Viggo Mangor, Leif Ramløv Svendsen og Mogens Christensen, der står som producere på optagelsen. CON STRUMENTI er altså navnet på dette danske koncertbarokensemble med disse otte super-trimmede musikere; og ensemblet dannedes i 1996 på baggrund af konservatorie-videregående studier hos Lars Ulrik Mortensen, John Holloway og Sigiswald Kuijken. Mest arbejder ensemblet som koncertensemble i dets basiskonstellation, men optræder gerne også med barokinstrumenter, når repertoiret byder det, som det f.eks. er forekommet i DR-optagelser. Jeg beklager ikke at have noget at udsætte på denne 60-minutters CD. Optaget for 4 år siden i en verden, der kørte stærkt, jeg tør ikke spå om fremtiden. Omkring nærværende CD kunne jeg have lyst til en lettere fræk omskrivning af nogle ord, som Franz Liszt´ mor vistnok skal have sagt til sin musikalske søn: "CON STRUMENTI! Nu har I i g e n øvet jer for meget!"

Tredjedagens lyse rum
12 salmedigtere fra vor tid
144 salmer m. noder
Unitas Forlag 2001
Vejl. pris: 298 kr.

Tolv nulevende kendte danske salmeskrivere har her udvalgt deres tolv bedste salmer. Nogle salmer har ikke været trykt andre steder før. Bogen vil gerne fremstå som den første af den slags, som giver en samlet præsentation af forskelligheden blandt vor tids salmedigtning. Den vil også være supplement til kirkens og organistens og sognehusets øvrige salme- og sangbøger. Endelig ser bogen sig selv som en antologi med 144 digte, der helst skulle nå ud til diverse studiekredse og dér give sin røst til kende midt i den evigtaktuelle salmedebat, accentueret af spørgsmålene omkring udgivelse af Den Danske Salmebog. Til en sådan brug er der i bogen udarbejdet en række arbejdsspørgsmål til hver salmedigter og tematiske spørgsmål med udgangspunkt i de enkelte salmers teologiske, litterære og digteriske udtryk. Salmist-navnene er: Lisbeth Smedegaard Andersen, Jørgen Gustava Brandt, Johannes Johansen, Hans Anker Jørgensen, Sten Kaalø, Holger Lissner, Jørgen Michaelsen, Johannes Møllehave, Jens Rosendal, Jens Simonsen, Lars Busk Sørensen og Inge Hertz Aarestrup.

To kritikpunkter: Jeg selv havde for det første gerne set en teologisk-sproglig mere karismatisk-missionsk- orienteret tænke- og følemåde mere direkte repræsenteret i denne bog, som jo siges netop at skulle præsentere en forskellighed i vor tids salmedigtning. Jeg havde for det andet selvfølgelig også gerne set, at bogen her ikke medtog tilsyneladende utrykte, uprøvede, men kun velindsungne sager. Hvornår en sang er indsunget er svært at måle? Er det melodien, der vandrer fra sted til sted, eller er det folk, som vandrer fra sted til sted med melodien? Begge dele? Bogen her bringer en stille aftensang, "Aftenrøde over tage" med tekst af Lars Busk Sørensen og med min musik. Adskillige af mine forskelligartede salmemelodiforsøg ned gennem tiden ville jeg nok i dag sætte kvalitetsmæssigt spørgsmålstegn ved, ligesom der er melodier, jeg aldrig mere vil turde pille ved. Men: "Aftenrøde over tage" (i hvilken kasse den så end hører til) har ægteparret Bodil og Lars Busk Sørensen haft megen glæde af efter sigende i løbet af de sidste 7-8 år, når de mange steder rundt omkring blandt kirkefolket i Danmark har stået for salmeforedrags-sangaftner og dér sunget "Aftenrøde over tage" som aftenens faste afslutning. I et nytårsbrev til mig fra sidste år beretter Lars Busk Sørensen om en vestjysk organist, der faktisk altid afsluttede sin ugentlige korprøveaften med at synge "Aftenrøde over tage". Med min lille sanghistorie vil jeg blot pege på, at alle de andre bidragydende komponister til denne bog sikkert også ville have kunnet fortælle deres lille værdifulde musikalske kirkesang-historie. Bag hver tekst og tone gemmer sig en stump dansk kirke- og menneskeliv! Nu skal det derfor imidlertid blive sjovt at følge, præcis hvordan denne bog med 144 blandede tekster med forskelligartede folkelige toner og kundevenligt udstyr vil kunne finde seriøs anvendelse i tiden nu og frem.

Orgelbog ved Årtusindskiftet
13 orgelstykker, 87 sider
Edition Egtved 2000

Det hele startede i 1995. Da tog Herningorganisten Bjarne Hersbo initiativ til sine autografkoncerter. Det er et årligt møde mellem fire komponerende organister, som selv skriver og uropfører et orgelstykke på maksimum 15 minutters varighed. Hvorfor dette initiativ? Forordet til denne node svarer, at en stor del af den musik, som af organister komponeres til gudstjenester og koncert, sjældent kommer til kendskab uden for den nære menigheds- og koncertkreds, og at autografkoncerterne gør orgelstykkerne synlige og kendte netop for en større kreds af fagfolk. I alle mennesker ligger behovet gemt for fællesskab med og accept af sig selv og andre, og dette er eksistentielt set nok så vigtigt at få med i et svar. Altså her: muligheden for at få (ud)luftet sine mere eller mindre sære synspunkter, sin musik og sit spil, på dette næsten private kirkemusikalske symposium i den kulinariske og ægte gæstfriheds navn. Det kan egentlig ikke beskrives. Det skal opleves! Jeg havde den store glæde at blive inviteret til og deltage med et orgelstykke i 1998 - samt 5-års-jubilæet året efter, hvor alle de foregående års bidragydere var inviteret til også at spille egne ting. Og 1999-udgaven af autografkoncerterne fik fremført 13 musikalske bidrag, og just disse orgelstykker kom til at udgøre nærværende orgelbog, hvor følgende navne har bidraget: Anthon Hansen, Bjarne Hersbo, Jens Ramsing, Erik Haumann, Flemming Chr. Hansen, Per Nedergaard Hansen, Frode Bitsch, Bo Grønbech, Peter Møller, Henrik Colding-Jørgensen, Knud-Erik Kengen, Ivan Høiberg, Tore Bjørn Larsen. Bidrag, der arbejder med koralstof, og bidrag, der ikke gør det, udgør omtrent halvt af hver. Ingen bidrag varer mindre end 5 minutter. Det gennemsnitlige sideantal er 6,2. Går man til papirmæssige yderligheder er 4 bidrag på fire sider og 1 bidrag på 13 sider. Men også 13 forskellige slags mennesker og smag, musikstil og erfaring, talent og ambition, livssyn, kirkesyn og musiksyn. Derfor er det kun muligt at kalde denne orgelbog for broget, bred og mangfoldig. Selv er jeg naturligvis taknemmelig over at være med i denne nodebog. Mon ikke de øvrige bidragydere har det på samme måde? Men: samtidig har jeg svært ved at se det præcise og veldefinerede hensigtsformål med denne orgelbog, da den jo har sat sig på hegnet og er både til koncertbrug og gudstjenestebrug. Til gengæld er orgelbogen et dokumenteret realisérbart og efterligneligt koncept fra virkeligheden. Klogere hoveder vil nok kunne finde på at sige i fremtiden: De musikalske bidragydere ville dengang i 2000 (hvor man var computersammenbrud, verdens undergang og Kristi Genkomst en dag nærmere!) med sine bidrag intet mindre end forkynde og forkynde. Ja, de kære musikere var jo sammenspist enige om i 2000 netop den musikalske nødvendighed af at forkynde rent og purt fra orgelbænken for alvor. Men i praksis drog de alligevel hver især forskellige musikalske konsekvenser. I nutiden er orgelbogen også en slags mindesten. Dermed vil jeg slutte: Flemming Chr. Hansens bidrag er tilegnet mindet om Jesper Madsen, som døde i 1999 og som i sin tid blev inviteret til autografkoncert i Herning. Men desværre havde han ikke tid. Og organist Peter Møller (Jesper Madsens lærer) døde som bekendt også i 1999. Derfor er det en kær gave for organiststanden, at Peter Møller med sin finale fra den anden orgelsymfoni over Victimae Pascali Laudes (opstandelse) er kommet med i Orgelbog ved Årtusindskiftet. Og når vi er gået bort, - ingen nævnt, ingen glemt -hvad skal vi så? Så skal "med venner i lys vi tale", som Tore Bjørn Larsen spiller det på grundtvigsk i sin improvisation til Alle Helgens Dag. Og dén dag er der himmelsk god grund til at glæde sig til!

Einar Trærup Sark
Organ Works
Søren Gleerup Hansen
at the Organ of the Church
Sct. Bendt in Ringsted
Classico CD 365

I juli 2001 modtog jeg med posten uventet en lille pakke af komponisten Einar Trærup Sark indeholdende denne nye CD med hans egne orgelværker. De var der næsten alle sammen: Toccata primi toni, suiten Dronning Dagmars død, Klokketårnet i Barsebäck, Bordone, Toccata nr. 2, Carillion og 12 små orgelkoraler og længere salmeforspil. Jeg vil kort repetere, at Sark i år fyldte 80 den 27. marts, at han for 60 år siden fik afgangseksamen fra DKDM i klaver og 2 år senere samme sted organisteksamen. Han debuterede på klaver og orgel i henholdsvis 1947 og 1949. Frem til 1954 organist i Nykøbing Mors, siden ansat ved Esajas kirke i København, hvor han også var lektor ved Københavns Dag- og Aftenseminarium. Einar Trærup Sarks tidlige værker er gjort i samtidens neoklassiske modestil i lighed med f.eks. komponisten Svend Erik Tarp, der skrev let og diverterende, mens de senere ting har en personlig orientering mod ikketonal skrivemåde. De tidlige og senere værker virker umiddelbart ægte. Men: Som ung spiser man noder med fingrene, som voksen sidder man pænt ved bordet! Sark har desuden undervist i, hvordan man spiser pænt ved bordet på en personlig måde. For et par år siden ville jeg lære at stole på min egen kompositoriske dømmekraft og kontaktede derfor Sark, der bl.a. bragte mig på sporet af Malms historie fra forfatteren Wilhelm Bergsøes novellecyklus "Fra Piazza del Popolo". Hr. Malm er billedhugger i 1800-tallets Rom og lader sig i sit billedhuggeri i praksis styre af, hvad andre tænker, siger og mener, og han bliver ulykkelig af det. Med sin pegen på denne novelle ville Einar Trærup Sark række mig den pointe, at der kan komme det bedste resultat ud af det, hvis jeg lytter til min egen musikalske hjertekugle frem for andres. Og det er jeg så i gang med at øve mig i at blive bedre til! Hermed være blot nævnt Sarks pædagogiske facon, som jeg ikke ville undvære. Søren Gleerup Hansen er fattet og sikker i sit orgelspil, men til tider i tempo måske lidt travl. Viggo Mangor foretrækker i optagelsen heldigvis den ægte lydvare, men desværre også en musikalsk klarhed på bekostning af rumklang. Det sidste ganske unødvendigt, når kirkens rumklang ikke svækker den musikalske klarhed. Det bevidnes af Gunner Frellos orgelspil ved et DOKS-stævne for år tilbage - Frello, der jo selv har indgående kendskab til Sarks orgelmusik. Indspilningens virkelige overraskelse er Ann-Kirstine Christiansens klokkespilsarrangement og levende udførelse af hele Dronning Dagmar-suiten, da musikken virker ganske ny og fremmedartet. De "grimme" steder i orgelversionen klinger i klokkeversionen som sød musik i ørerne. Er mon klokke- og orgelversionen på én og samme CD-indspilning endnu en lille pointe i Einar Trærup Sarks pædagogik?!