Sygdom –Nye regler om ”mulighedserklæring” og sygesamtale

Pr. oktober 2009 samt januar 2010 er der kommet nye regler vedr. længerevarende sygdom.

Menighedsrådet skal fremover indkalde en medarbejder til en sygesamtale, hvis medarbejderen er syg i en længere periode. Sygesamtalen skal holdes inden fire uger fra første sygedag. En sygesamtale har til formål at afdække om den ansatte kan sige noget om hvor længe sygeforløbet vil vare, og om der kan gøres noget for at den syge kan vende hurtigere tilbage på arbejde.

Arbejdsgiveren må ikke i generelle vendinger spørge til en diagnose, f.eks ”Hvad fejler du”, ”hvilken diagnose har lægen givet” eller lign. Derimod må der godt stilles konkrete spørgsmål, i arbejdsmarkedsstyrelsens vejledning eksemplificeret som:

”Bagermesteren må gerne spørge bagersvenden, om han lider af allergi over for mel. Og butiksindehaveren i en hudplejeklinik må gerne spørge medarbejderen, om hun lider af parfumeallergi.”

Grænsen mellem hvad der må spørges om, og hvad der ikke må spørges om, er ikke åbenlys, men man kan som udgangspunkt sige, at arbejdsgiveren kun må spørge til konkrete forhold, hvor medarbejderens sygdom kan få væsentlig betydning for den ansattes arbejdsdygtighed i jobbet.

En sygesamtale skal indkaldes med et rimeligt varsel, og kan afholdes telefonisk hvis et personligt møde ikke lader sig gøre.

I henhold til sygedagpengeloven har medarbejderen ikke pligt til at deltage i sygesamtalen, men menighedsrådet kan godt med henvisning til ledelsesretten stille krav herom, medmindre den ansatte kan dokumentere at en gennemførelse af samtalen ikke lader sig gøre. Nægter man at deltage i sygesamtalen uden gyldig grund, kan det i værste fald få konsekvenser for ansættelsen.

Sygesamtalen bør være fortrolig, og arbejdsgiveren skal være særligt opmærksom på at samtalen kan bevæge sig ind på forhold, som er underlagt tavshedspligt. Sygesamtalen skal gennemføres på en måde, så den ansatte ved at det er et tilbud om hjælp til at vende tilbage i arbejde hurtigst muligt. Den ansatte kan medbringe en bisidder, som f.eks. kan være en tillidsrepræsentant.

Næsten samtidigt med at reglerne om sygesamtale indføres, ændres reglerne om lægeattest således at arbejdsgiveren fremover har mulighed for at bede om en ”mulighedserklæring”. En mulighedserklæring udarbejdes på baggrund af en samtale mellem arbejdsgiver og den ansatte (f.eks. sygesamtalen) hvor man udfylder første del af mulighedserklæringen. Herefter skal den ansatte anmode sin læge om at udfylde anden del. Lægens honorar herfor skal arbejdsgiver dække.

Hvis særlige forhold taler for det, kan arbejdsgiver fortsat kræve dokumentation for at den ansattes fravær skyldes sygdom, den såkaldte ”friattest”.

Har du også 135.000 kr. til gode?

I 2009 indsendte et medlem af DOKS i anden sammenhæng en kopi af nogle lønsedler til sekretariatet. På sekretariatet undrede vi os over, at der på lønsedlen tilsyneladende var en fejl, idet den samlede udbetaling var for lille i forhold til det, der efter vores opfattelse skulle udbetales.

En nøjere gennemgang af sagen viste, at fejlen havde stået på længe, og det førte til at DOKS rejste krav om efterregulering af lønnen 4 år tilbage i tiden.

Stiftsadministration og menighedsråd anerkendte at der var blevet udbetalt for lidt i løn, og med pension og ferie blev der sammenlagt efterreguleret kr. 135.000 til vores medlem, langt det meste som egentlig lønefterregulering.

Vi oplever desværre fra tid til anden, at der har været fejl i indrapportering, indplacering eller lignende, således at den udbetalte løn er for lille. Vi vil derfor opfordre dig til at kontrollere din lønseddel. Tjek især om du oprykkes som du skal, om rådighedstillægget er det rigtige og om der overføres pension. Er du i tvivl er vi altid gerne behjælpelige på sekretariatet.