Af Klaus V. Jensen, organist ved Ringkøbing kirke

Fotos: Dennis Bang Fick og Mikael Garnæs

Et fantastisk velorganiseret, indholdsmættet og super spændende årsmøde blev i år holdt i Sønderborg. Årsmødet begyndte allerede kl. 11, så mange af os måtte rigtig tidligt op for at kunne være med fra begyndelsen. Men takket være det yderst interessante program for dagen blev trætheden hurtigt glemt.

Efter en kort velkomst fra vores formand Charlotte Muus Mogensen og første fællessang, Det haver så nyligen regnet, under ledelse af og i arrangement af Poul Skjølstrup Larsen, kom vi til første programpunkt, som sædvanen tro var nyt fra Kirkeministeriet. I år havde vi den ære, at ministeren, Manu Sareen (MS), selv mødte op. Efter at have sundet sig over de fremmødtes smukke firestemmige a capella-sang, kunne MS konstatere, at han nok ville blive det kedelige indslag, hvilket nu ikke blev tilfældet.

Det var interessant at høre ministerens udlægning af sagens forløb om vielse af homoseksuelle i den danske folkekirke. Jeg vil ikke komme nærmere ind på det her, men blot nævne ministerens slutkommentar, at kirkefunktionærer ikke har samme rettigheder som præster til at kunne nægte at medvirke til sådanne handlinger. Hvis kirkefunktionærer ikke vil medvirke til disse handlinger, må de forhandle med deres menighedsråd.

Dernæst handlede det om kirkelukninger, som i høj grad vil påvirke nogle af vor forenings medlemmer. Inden han tog fat på dette, kunne han konstatere, at det er nyt, at medierne interesserer sig så meget for folkekirken. Det er MS's opfattelse, at det skyldes krisen som gør, at vi nu i modsætning til nullerne, hvor vi levede over evne, trækker os ind i os selv, og det giver plads til eftertænksomhed over de eksistentielle spørgsmål, heriblandt tro. MS gjorde det klart, at det er folkekirken selv, og ikke KM, der har begyndt diskussionen om kirkelukninger. Det kan ikke nægtes, at folkekirkemedlemstallet i de københavnske sogne er blevet mindre gennem de sidste 100 år, og det efter MS's mening er rettidig omhu at lukke kirker.

DOKS har haft et møde med MS og to møder med Københavns biskop. På disse møder har DOKS anbefalet, at de ansættelses- og afskedsmæssige forhold for kirkefunktionærer afklares inden evt. kirkelukninger. MS gav udtryk, for at han vil nedsætte en arbejdsgruppe, som ser på disse forhold. Han lovede at DOKS vil blive inviteret til at deltage i dette arbejde.

Dernæst handlede det om en ny styringsstruktur for folkekirken. MS har holdt konference om dette emne, og det viser sig, at "der er en voldsom enighed om, at folkekirken skal have en ny styrelseslov." MS er ved at udarbejde et kommissorium for dette arbejde, hvorefter der skal udpeges en arbejdsgruppe, som skal se på dette. Målet er også, at menighedsrådene skal bruge langt mindre tid på økonomi og drift og i stedet bruge tiden på livet i kirken.

MS mener at for mange menighedsråd og præster lægger for snævre bånd på sig selv, hvilket hindrer liv i kirken: "Ind med livet og ud med berøringsangsten - se muligheder og ikke begrænsninger." Sluttelig glædede MS sig over at folkekirken er i dialog med andre trossamfund, og takkede DOKS's bestyrelse for godt samarbejde.

Under den efterfølgende diskussion uddybede MS at kirkelukninger skulle ske med størst mulig nænsomhed.

Efter en udmærket frokost i »Bellevue« (skøn udsigt over Als Sund) var det Bjørn Arbergs (BA) tur til at uddybe og kommentere ministerens oplæg. BA mener, at de omtalte kirkelukninger nok ikke vil blive de sidste. Endvidere kunne han oplyse os om, at det er menighedsrådet, der beslutter om en kirke skal nedlægges, samt at det kun er ministeren, der kan tvangslukke en kirke - ikke et stiftsråd.

I forbindelse med sognesammenlægninger, geoflex og kirkelukninger kunne BA ikke tydeligt nok understrege, at DOKS-organister ikke skal forhandle med deres menighedsråd, uden at BA er blevet kontaktet inden. Endvidere fik vi at vide, at DOKS ikke støtter os, hvis vi ønsker at holde vores faste fridag, mandag, den 24/12 i år - det er en rigtig dårlig sag for os i medierne.

Der var, sædvanen tro, velfortjent stor applaus til BA.

Vi blev kørt i busser til Flensborg, hvor vi i silende regn løb hen til Sankt Nikolai Kirche. Den stedlige organist Michael Mages spillede her orgelkoncert. Inden da kunne vi nå at nyde den meget smukke treskibede gotiske kirkebygning, med den fantastisk flotte og storslåede renæssanceorgelfacade. En enestående orgelrestaurering med to orgler i et: et klassisk (i modificeret middeltonestemning spillet fra spillebordet mellem RP og hovedorglet) og et symfonisk orgel (i ligesvævende stemning med spillebordet placeret på sangerpulpituret nedenunder). Begge orgler bruger stemmer fra HW, RP og Ped. Disse stemmer har 18 toner/oktav, med 6 fællespiber + 6 piber til hver stemning. Endvidere, pointerede Michael Mages, var vindforsyningen meget vigtig: det klassiske orgel har tre kilebælge og det symfoniske har vindsystem med 8 bælge.

Først spillede han et par værker af Praetorius og Reincken fra det klassiske orgel og dernæst Couperin, Bach og Widor på det symfoniske orgel. De to orgler klingede smukt, og Mages' velartikulerede spil gjorde, at musikken stod klart. Det symfoniske orgel klingede i mangt og meget også meget klassisk, så jeg kunne godt forstå, han havde valgt et stort set klassisk program. Jeg savnede dog den uligesvævende charme i Couperin. Den romantiske charme var der, efter min mening, alt for lidt af i Widor. Brugen af fjernværket i Mages' afsluttende improvisationen gik selvfølgelig rent ind, og det var ligesom om, det først var her, man blev rigtig fanget i den en time og 20 minutter lange koncert.

Nu ventede der os en fantastisk gudstjeneste. Da vi ankom til Helligåndskirken, en af de danske kirker i Flensborg, blev vi mødt med tonerne af Bachs triosonate i Es-dur arrangeret for to violiner og b.c. Efter klokkeringningen begyndte dagens gudstjeneste, der var bygget op over Bachs Kantate 51 for sopran, trompet, to violiner, bratsch og b.c. Fællessalmerne blev spillet med Bachs harmoniseringer og flere af forspillene var transskriberede orgelkoraler til ensemblet. Anne Mette Balling, sopran, Niels Tilma, trompet og Det Jyske Barokensemble musicerede virtuost, oplagt og levende. Et lille skår i glæden var, at Niels Tilma ikke spillede på baroktrompet, som helt anderledes kan danse ligeværdigt med sopranstemmen. Heldigvis kan man høre/genhøre kantaten, når Niels spiller den på baroktrompet til august i Randers og Århus. Den stedlige sognepræst Jacob Ørsted "legede" oplagt med, med begyndelsen af prædikenen holdt i baroktidens stil. Fællessangen var overvældende og flot i det dejlige rum.

Trods den store oplevelse blev vi dog sultne, og vi følte os som grever og baroner, da der var dækket op til os i den smukkeste højloftede sal i Borgerforeningen. Den tunge tyske grøntsagsfattige mad stod i temmelig stor kontrast til salen.

Det var ikke uden grund at Poul Skjølstrup Larsen meget stolt kunne byde os velkommen til koncert, igen i St. Nikolai Kirche, med Neue Vocalsolisten Stuttgart. Ensemblet sang udelukkende helt ny musik af komponister alle med tilknytning til Tyskland. Her fik vi virkelig demonstreret hvor forskelligt den menneskelige stemme kan bruges. Alt leveret med den største præcision, virtuositet og velklang.

Nachspiel på hotellet i Sønderborg er jo altid en vigtig del af et stævne; dejligt at kunne dele store oplevelser med søde kolleger.

Tirsdag blev vi i Sct. Marie kirke præsenteret for det mest nytænkende på dette årsmøde. Tre bands afholdte tre forskellige andagter sammen med sognepræst Vibeke Houmøller (VH) fra Sct. Lukas kirke i Århus. De tre bands havde hver især leveret forslag til hende, og i samarbejde fik de bygget tre meget forskellige andagter op. Mads Granum Kvintet lagde ud med en morgenandagt. Kvintetten musicerede levende, organisk og varieret igennem hele andagten med en rigtig lækker lyd, ikke mindst takket være Ricco Victors afvekslende og indlevede percussion-spil og Sophia Zieglers fine bløde diskrete vokal. Mads Granum spillede oplagt både på orgel og el-klaver.

Den Danske Salmeduo holder til i Århus, og man kunne godt mærke, at præst og musikere her havde bedre mulighed for samarbejde i planlægningen af denne opstandelsesandagt. Det var således meget stemningsfuldt at musikerne spillede samtidig med at VH læste op og talte. VH's refleksion med musikunderlægning mundede desværre ud i en lang musiceren over Påskeblomst, hvad vil du her? Her gik andagten i stå for mig - jeg vil hellere være aktiv selv med sang efter en tale i stedet at høre på musik. Krist stod op af døde i et rasende hurtigt tempo er selvfølgelig fornyelse, men jeg savnede tyngde, og musikernes hårde spil gav mig ikke opstandelsesgejst. Det er ellers to meget dygtige musikere, og jeg var virkelig opslugt i begyndelsen.

Konnect, som til daglig holder til i Brorsons kirke, spillede til den sidste andagt. Her var mest nyt, idet salmemelodierne samt den ene salmetekst var skrevet af bandets forsanger, Janne Mark. Musikindslagene var her musik med eksistentielle tekster. Det blev desværre ikke let at nyde de fem dygtige musikeres spil, når man blev mødt med kraftig lyd i dårlig balance, så lydbilledet fremstod rodet.

Det var alt i alt en stor oplevelse at høre tre forskellige dygtige og engagerede grupper godt bundet sammen af tankevækkende refleksioner af VH.

Vi nød vist alle roen ved gåturen tilbage til hotellet samt en kop kaffe inden paneldebatten. Henrik Marstal (HM) holdt her oplæg. Han begyndte med at sige, at musikken i kirken, som bygger på en lang tradition, i og for sig er udmærket, men begrundede derefter, hvorfor han mener, der er grund til at overveje musikken og gudstjenesteformen.

I 60'erne var den klassiske musik den primære musik og børn sang de danske sange. I dag er populærmusikken den kulturbærende og folkelige, og børn synger ikke længere morgensang i skolen. Forandringshastigheden har aldrig været større, end den er i dag. Vi kan ikke længere bruge traditionerne, og den øgede individualisme har fortrængt fællesskabet. Dette gør, at salmer og orgelmusik i dag virker fremmed for ikke kirkevante folk. Orglet er gammeldags, dominerende og skræmmende i sin storhed, og salmerne virker ikke troværdige og vedkommende i følge HM.

Derefter kom HM med 9 ændringsforslag, som gik på at ledsage musikken med band i stedet for orgel ved nogle gudstjenester, bruge flere eksistentielle sange i stedet for salmer, bede popmusikere skrive sange/salmer, bruge penge på kvalitets-synthesizer i stedet for på orgler, afspille musik fra MP3-afspiller i stedet for levende musikere samt at kirkemusikskolerne tilbyder kurser for øvrige musikere, om hvordan man indgår i en gudstjeneste.

I den efterfølgende paneldiskussion som blev ledet af HM medvirkede Mads Granum og Ricco Victor fra Mads Granum Kvintet (MGK), Christian Vuust og Hans Esbjerg fra Den danske Salmeduo (SD), Janne Mark og Esben Eyermann fra Konnect samt VH.

Både MGK og SD sagde, at de ikke er i opposition til det eksisterende, men ønsker en udvidelse af repertoiret. I Brorsons kirke er man gået mere radikalt til værks, idet man slet ikke kan få orgelmusik der længere. Både Konnect og VH finder sange med eksistentielle tekster velegnede, da Gud, som VH udtrykte det, står bag det liv, vi får.

Blandt organisterne var der stor tilslutning til Anthon Hansens kommentar, at det ikke er et enten eller, men et både og. Han opfordrede til at begrave stridsøkserne og samarbejde i stedet for.

Britta Bugge Madsen sagde, hvad mange af os sikkert tænkte, at et orgel kan være væsentlig mindre dominerende end et band og tilføjede, at vi også har en opgave i at præsentere den klassiske musik for folk.

Der var tillige også stor opbakning til Inger Buddes bemærkning, at det er vigtigt, at vi spiller kvalitet i kirken.

I Brorsons kirke har de gode erfaringer med at lade konfirmanderne skrive en salme, som bliver sunget til deres konfirmation.

Efter generalforsamlingen havde vi tid til at snakke, slappe af, se på noder eller hvad man nu ville.

Under og efter den lækre middag (nu med tyndskåret kalvekød) var der sædvanen tro nogle alvorlige og festlige indslag. Charlotte Muus Mogensen kunne høste en lang og velfortjent applaus, da hun meddelte, at hun fortsætter som formand; Poul Skjølstrup Larsen fortsætter som kasserer og Peter Sloth Andersen bliver den nye næstformand. Charlotte holdt tale til Erik Hildebrandt-Nielsen, som stopper som næstformand, og takkede ham for hans store engagement i bl.a. stævneudvalget og i det nordiske samarbejde, ikke mindst med kirkemusiksymposiet i Island. Hun udtrykte en stor tak for hans venlighed og evne til at finde løsninger.

Kevin Duggans morsomme sang, som kombinerede en engelsk oversættelse af Se hvilken morgenstund kombineret med refleksioner over dagens hændelser, vakte stor jubel. Ligeledes med Christine Toft Kristensens sjove konkurrence, hvor tre 40+ skulle dyste mod tre 40- i rytmelære. Tak for to herlige indslag.

Aller mest spændte var vi nok alle på årets Hot-DOKS. Hvem får den? og hvilken sten finder Bennie Reebirk? Det var to store overraskelser i år. Stenen var en flot natursten, med perforeringer og alger og modtageren var en ikke-DOKS'er. Dette er nok kun muligt, når modtageren er den DOKS-kære Bjørn Arberg - til lykke med prisen, Bjørn.

Baren var heldigvis åben derefter med øl og DOKS-jazz.

En rigtig god nyhed ved dette års stævne var, at vi onsdag kunne melde os til tre forskellige workshops (det var ikke let at vælge, da alle var yderst interessante). Omtale af disse tre følger efter denne artikel.

Inden frokost og afrejse kunne vi nå at høre noget af generalprøven i den nybyggede koncertsal i Alsion med Sønderjyllands Symfoniorkester dirigeret af Søren K. Hansen. Skønt og lækkert spil og direktion.

Til slut vil jeg gerne sige en kæmpe stor tak til stævneudvalget: Bente Hogrefe Nielsen, Christine Toft Kristensen, Poul Skjølstrup Larsen og Erik Hildebrandt-Nielsen for et fantastisk spændende og udbytterigt stævne.

Kamp mod vejrmøller

Et af hovedpunkterne på DOKS's årsmøde i Sønderborg var andagterne i Skt. Marie Kirke, hvor tre kirkebands gav hver deres bud på en alternativ tilgang til salmesang og kirkemusik, og efterfølgende stillede op til en paneldebat introduceret af musikforfatteren og –debattøren Henrik Marstal.

Som Klaus Viggo Jensen skriver i sin reportage fra stævnet, fungerede alle tre grupper på et musikalsk højt kvalificeret niveau, og at de havde et ægte engagement i kirkemusikken er hævet over al tvivl. To af grupperne, Mads Granum Kvintet og Den Danske Salmeduo, arbejdede med den overleverede salmeskat i en "rytmisk" opdatering, mens gruppen Konnect, i hvert fald ved denne lejlighed, holdt sig til amerikansk populærmusik og egenkomponerede salmer.

Ved paneldebatten var der da også delte meninger om, hvor megen vægt man syntes de traditionelle salmer og orglet som instrument skulle have i gudstjenesten. Trods en urban tone i debatten kom det frem, at nogen følte sig majoriserede af hvad man opfatter som den kompakte orgelfløj indenfor Folkekirken. Organisterne på deres side oplever selv at skulle kæmpe for deres synlighed og berettigelse i en stadig mere pluralistisk og sekulær verden. På den måde kan vi risikere at komme i den paradoksale situation, at begge parter opfatter sig som et truet mindretal.

Men som det også blev sagt i debatten, er modsætningen mellem "rytmisk" og "klassisk" musik uproduktiv, og at opstille kunstige fjendebilleder bliver en kamp mod vejrmøller. Vi oplever, at verden udvikler sig, at unge kirkemusikere medbringer en anden musikalsk bagage end os der er over halvtreds og godt på vej ned i tørvemosen. Det vil uundgåeligt påvirke fremtidens kirkemusik. En udvikling, som nogle mener går for langsomt, mens andre helst hiver i bremsen.

Langt bedre end at strides indbyrdes er det at have det fælles mål, en kirkemusik af høj kvalitet, for øje, og koncentrere sin energi om at gøre det så godt man kan, der hvor man er.