Workshop med Pia Boysen i Christianskirken

Af Klaus V. Jensen, organist ved Ringkøbing kirke

Godt 20 organister havde valgt workshoppen med børnekorsmetodik af Pia Boysen. Der var i begyndelsen nogen forvirring, idet vi ikke kunne komme ind i kirken pga. konfirmations-generalprøve for konfirmanderne (vi fik heldigvis ikke brug for Morten Hinz' konfliktmæglerkompetencer), men det lykkedes os at finde et lille lokale, hvor Pia kunne begynde opvarmningen.

Vi skulle fungere som børnekor. Vi blev øjeblikkelig fanget, da Pia gik i gang med opvarmningen. Pia holdt hele tiden gryden i kog, men uden at det brændte på eller kogte over. Pia formåede i de knap to timer at holde os fanget ved hjælp af afveksling i metodikken. F.eks. sidde/stå, koncentration/ukompliceret sangglæde med bevægelser. Endvidere viste hun forskellige bevægelser, som ubevidst for børnekoristen frembringer de klanglige kvaliteter, som Pia ønskede. Brugen af solmisation viste også tydelige intonationsfordele.

I det hele taget var det meget imponerende, hvordan Pia skabte energi til "børnene" samtidig med at hun selv var rolig. Selv om det var dagen derpå (man går vel ikke ligefrem tidlig i seng efter festmiddagen), blev man ikke træt eller slidt i stemmen på noget tidspunkt. Som hun sagde til os, det er vigtigt at have en klar plan for korprøvens forløb, samtidig med at man er åben over for impulser fra børnene. Der er ikke noget at sige til at børnene strømmer til hendes kor i Gentofte og Jægersborg.

Orgelsafari

Af Poul S. Jacobsen, organist ved Vor Frue Kirke, Aarhus

Som en af tre valgfrie aktiviteter havde stævneudvalget planlagt en orgelsafari i og omkring Sønderborg. Ca. 40 af årsmødets tilbageværende deltagere havde valgt dette arrangement.

Vi blev i bus fragtet til først Ulkebøl Kirke, siden til Vester Sottrup Kirke og sidst til Sønderborg Slotskapel.

I Ulkebøl tog Dennis Bang Fick imod med et overordentligt fint programhæfte, som informerede detaljeret om kirkens nuværende orgel, et Marcussen og Søn, hvis historie går tilbage til 1887. Trods flere indgreb fremstår orglet i dag som et usædvanligt smukt klingende "historisk" orgel.

Dennis Bang Fick spillede med karakter og fastholdt interessen for både orglet og musikken i et program, der spændte fra orgelkoraler af Bach, over orgelkoraler af Gade til en improvisation og en fællessalme ("Kirken den er et gammelt hus"). Det var særligt en meget smukt klingende trompet 8' som solostemme, der gjorde indtryk. Men også en fin Quintatön 8' var særligt mild og syngende og sprød og dejlig. En plenum registrering med fine farverige mixturer var også interessant og velklingende. Alt i alt en fantastisk demonstration af dansk håndværk og orgelkunst. Selv med 130 år på bagen.

Desværre var der ikke tid til at vi også kunne komme op til spillebordet alle sammen. Bussen kørte os i stedet til det orgel-historiske sted Vester Sottrup. I kirken står et Marcussen og Reuter-orgel fra 1844. Det var netop i Vester Sottrup at Jürgen Marcussen kom i snedkerlære og her han i 1806 byggede sit første orgel – et lille orgelpositiv.

I Vester Sottrup Kirke ventede Kristian Lumholdt med et program bestående af Krygell (tre små præ- og postludier, opus 51) og Gade (to Tonestykker i hhv. F-dur og a-mol). Dette orgel var altså godt 20 år ældre end Ulkebøl og det var morsomt at registrere et helt andet klangideal med lyden af Ulkebøl orglet i helt frisk erindring. Meget interessant.

Faktisk slog det mig, at en sådan guidet orgelsafari i netop dette område burde kunne lokke turister i al almindelighed. Evt. krydret med et besøg på det nuværende Marcussen og Søn-orgelbyggeri i Åbenrå? Det har interesse både håndværksmæssigt, historisk, lokalhistorisk, kulturhistorisk, musikhistorisk...

Sidste stop på turen var Sønderborg Slotskapel, hvor det overordentligt fine Mads Kjærsgaard-rekonstruerede renæssanceorgel igen lod sig høre i DOKS-årsmøde-sammenhæng. Men det tåler sandelig et genhør. Mogens Fangel Damm spillede rørende smukt og stilsikkert på det lille instrument, som simpelthen klinger af reformationstidens nye klare tanker og nye mod på fremtiden. Klart og friskt. Kækt og ægte.

Repertoiret her var, selvfølgelig kunne man næsten sige, Frescobaldi, Sweelinck og Gabrieli. Fuldstændig rigtigt valgt program, der klædte og demonstrerede de 14 stemmers rækkevidde og nuancer.

Nu er det mere end almindeligt oplagt med en sådan safari-tur i netop denne del af landet, men det er sandelig en idé kommende stævneudvalg kan overveje igen. I hvert fald kan man med sikkerhed gøre en succesfuld gentagelse i det nordsjællandske, og er vi ikke på de breddegrader ved årsmødet i 2013?

Workshop om konflikthåndtering med Morten Hinz

Af Mikael Garnæs

Omkring 20 DOKS-medlemmer blev onsdag formiddag på Hotel Comwell for at deltage i Morten Hinz' workshop om konflikthåndtering, som lå i forlængelse af artikelserien Når uenigheden gør ondt (bragt i Organistbladet fra juli 2011 til og med april 2012). Deltagerne i workshoppen var blevet bedt om at medbringe en "case-story", en arbejdsrelateret konflikt man havde oplevet og som kunne bruges i undervisningen.

Vi blev bænket i en stor halvcirkel omkring Morten Hinz, der indledningsvis repeterede nogle grundprincipper fra sin artikelserie. Øvelserne foregik i par: to personer skulle fortælle deres konflikthistorier til hinanden. I første omgang siddende ansigt til ansigt. I anden omgang, hvor partneren blev skiftet ud, kom vi ud på gulvet, hvor Morten havde afmærket felter med overskrifterne fakta – følelser – behov - handling. Det var så meningen, at den lyttende part skulle trække den fortællende fra felt til felt, alt efter på hvilket niveau i beretningen man befandt sig. Det var en ret spændende og bevidstgørende oplevelse, at oplevelsen af de forskellige stadier i konfliktsituationen blev udtrykt fysisk. Ind imellem øvelserne fik vi lejlighed til at diskutere processen i plenum.

Morten fortalte også om forskellen mellem Du-sprog og Jeg-sprog. Taler man du-sprog vil det ofte handle om bebrejdelser, kritik og generaliseringer. Det er en sikker vej til konflikter! Når man benytter jeg-sproget (også kaldet "ikkevoldelig kommunikation" eller "girafsprog") holder man bolden på egen banehalvdel: "Når du siger...", "føler jeg mig ...", "jeg har behov for...", "Derfor vil jeg foreslå, at vi ...". En god lærdom at tage med sig.