Uddannelse under forandring - tanker om kirkemusikuddannelsen

Af Bine Katrine Bryndorf, professor i orgel og kirkemusik ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium (DKDM) i København

Afledt af Ivar Mælands debatindlæg i aprilnummeret af PO-bladet om "kirkemusikkens rytmiske udfordringer" og Margrethe Østergaards ditto i majnummeret af Organistbladet vil jeg gerne fortælle om kirkemusikuddannelsens udvikling på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium (DKDM) gennem de seneste år. Først lidt almene tanker.

Kirken

Der sker store forandringer i Folkekirken for tiden. 16 københavnske kirker er nævnt ved navn som kirker, der bør lukkes. Forberedelsestiden har været lang, meget lang. Men nu lader der til at være skub i sagerne. Og ikke kun bygninger er underlagt store forandringer. Hele kirkens virkefelt ændrer sig hastigt. Babysalmesang, dåbsoplæring, minikonfirmander, skole-kirke-samarbejder, salmemaraton, valfartsvandringer, temadage og meget andet er kommet til inden for de seneste år. Det traditionelle kirkelige sognearbejde spredes ud i en stor vifte af aktiviteter, og kirken er på mange måder blevet langt mere udfarende og opsøgende. På landet og i mindre byer skal een kirke typisk favne det hele, i de større byer har specialiseringen allerede rodfæstet sig. Mange menigheder er opmærksomme på at finde deres egen profil. For storbyen er - med tidligere valgmenighedspræst Torben Damsholts ord - een stor valgmenighed. Derfor giver det også god mening, at ikke alle laver det samme, men at de enkelte kirker udover det grundlæggende menighedsarbejde satser på bestemt områder.

Organistjobbet

Det giver udfordringer for uddannelsen til arbejde i folkekirken! Som professor på DKDM har jeg hovedansvar for kirkemusik-uddannelsen, som vi stadig kalder den, selvom de seneste år har bragt så mange forskellige udannelsesnavne på banen, at det kræver mere end almindeligt kendskab til uddannelsesverdenen at finde rundt i navnejunglen. Konservatoriernes kirkemusik-uddannelse er en femårig videregående uddannelse på niveau med universiteternes uddannelser. Den har to store eksaminer, Bachelor i kirkemusik efter tre år og Kandidat i kirkemusik efter yderligere to år. Som den eneste af konservatoriets uddannelser er den kompetencegivende, nemlig til stillingen som organist i Folkekirken. Det giver den en klar fordel - alle studerende har et defineret mål for deres uddannelse, nemlig ansættelse i Folkekirken. Og efter min mening forpligter det den samtidig på at følge med i organiststillingens udvikling.

Kigger man stillingsannoncer for organister er det åbenlyst, at de centrale færdigheder er i fokus:

- musikerskab med hovedvægt på orgelspillet

- korledelse både med voksen- og børnekor

- samarbejdsevner og fleksibilitet

Dertil kommer evt. specifikke angivelser som "kendskab til rytmisk repertoire", "arbejde med børn og unge" (udover børnekor) eller andet.

Konservatorieuddannelsen i København

I 1990erne ophørte tvungen koordinering af uddannelser mellem landets fem musikkonservatorier. Efter politisk ønske skulle vi specialisere os og skabe vores egen profil (ikke et ukendt begreb for nutidens kirker). Da betingelserne for uddannelse er forskellige rundt omkring i landet giver det også til dels god mening. Det giver i hvert fald langt kortere kommandovej, når man gerne vil ændre noget. I København har det ført til en del ændringer, samtidig med at vi har ønsket at bevare uddannelsens kerneområder med så stor vægt som muligt. De studerende har undervisning i orgelspil (solistisk og liturgisk), korledelse, børnekorledelse, musikteori og -historie, klaver, sang, generalbas & kammermusik, hørelære, orgelkundskab, salmekundskab og liturgik. Gennem dimittendanalyser og samtaler med tidligere studerende er det klart, at de ikke ønsker noget fjernet. De har brug for den store brede uddannelse for at blive hele musikere.

Men vi har også fået plads til en del nye tiltag, deraf flere i samarbejde med andre:

- gudstjenestepraktik i samarbejde med pastoralseminariet, hvor vores studerende gennem ét semester samarbejder omkring planlægning, gennemførelse og evaluering af gudstjenester med kommende præster. Dette samarbejde har mange musikfaglige fordele, men det er også en vigtig konkret øvelse i samarbejde for både præster og organister. Samarbejdet startede i 1996.

- et semesters kursusfag "rytmiske salmer og sange på klaver og orgel", hvor en organist med speciale i dette område underviser. Det startede i 2011.

- nyt fælleskor gennem sammenlægning af musikpædagoguddannelsens og organistuddannelsens to kor. Det åbner vejen for, at organisterne får større repertoirekendskab (også mere rytmisk) og faste årlige kursusdage i rytmisk korledelse foruden mange andre faglige gevinster. Korets sædvanlige klassiske repertoire og skoling fortsætter. Fælleskoret starter til efteråret 2012.

- mulighed for at vælge rytmisk klaver eller jazzklaver på ét semester (ud af i alt fire) med en lærer fra Rytmisk Musikkonservatorium. Første studerende starter til efteråret 2012.

- mulighed for specialisering på kandidatdelen af studiet gennem valg af refleksionsopgave og omfordeling af timer. Her har studerende inden for de senere år eksempelvis valgt emner som børnekorsmetodik, hørelære for børn, korledelsesteknik, salmehistorie, orgelhistorie og komposition. Den skriftlige opgave og refleksion samt de praktiske dele af opgaven (koncert, optagelse, fremlægning) giver dem et fokus, som kan være til konkret nytte i senere virke i folkekirken. Opgaven blev indført i 2000.

- et års orgelpædagogik på kandidatdelen skal give de studerende viden om og praktisk kendskab til pædagogiske metoder i orgelundervisning af begyndere og lidt øvede. Det skulle gerne føre til, at flere lærer at spille orgel, og at kirken ikke får problemer med at finde nye organister om nogle år! Desuden træner det praktiske pædagogiske færdigheder. Faget startede i 2011.

- praktik-samarbejde med Trinitatis Kirke, Københavns studenterkirke, om organiststuderendes deltagelse i mange af kirkens aktiviteter såsom aftensange, studentergudstjenester, natkirke og fredagskoncerter. Samarbejdet har givet fantastiske muligheder for optræden med improvisation, repertoire og salmespil foruden andre faglige gevinster. Påbegyndt 2011.

Ansøgerne

Ser man listen over nye tiltag på studiet i København igennem springer ordet "rytmisk" naturligvis i øjnene. Det gør det også i stillingsannoncerne. Men jeg bemærker også, at tendensen er aftagende og mener, at det har flere årsager. Dels er det så naturligt nu, at alle skal kunne spille til rytmiske salmer, for de er jo i vores salmebog. Dels er de unge, som søger ind, i den grad vokset op med den rytmiske musik, at den for dem ikke er noget til- eller fravalg. Den klassiske musik derimod er deres TILvalg, og det er de bevidste om! Dels tror jeg, at de tiltag vi har gjort og gør, tilfører studiet den bredde og praksis, som de kommer til at møde, og gør dem klar til organistjobbet med den solide klassiske dannelse i rygsækken.

Efter- og videreuddannelse

Men jeg ser også en meget klar tendens: Staten fattes penge, vi har måttet skære i studiet flere gange, og kravene på arbejdsmarkedet bliver større. Kirkemusik-uddannelsen på konservatorierne er en bred grunduddannelse, den skal følge med og udvikle sig, men den kan ikke favne alt. Specialisering har ikke kun ramt storbyens folkekirke, den har længe præget det danske samfund. Mange mennesker i dag tager en videreuddannelse eller en ekstra uddannelse senere i arbejdslivet. Tiden hvor man tog sin uddannelse og fik en fast tjenestemandssikret stilling er aldeles forbi.

Så samtidig med at vi hele tiden holder et godt øje med udviklingen i Folkekirken og justerer uddannelsen, er det vigtigt at anerkende behov for efter- og videreuddannelse af alle som følge af stadigt stigende specialisering. Og det kan lade sig gøre, netop fordi grunduddannelsen er et solidt fundament, som skaber den hele kirkemusiker, der kan favne det meste og siden bygge oven på og have lyst til videre udvikling. "Livslang læring" var et politisk motto. Det er mere aktuelt end nogensinde før.

Fremtid

Kirkemusikuddannelsen på DKDM vil fremover stadig være en klassisk kirkemusikuddannelse, men rytmisk musik er inkluderet, både på orgel, klaver og inden for korledelse. Den uddannelse inkluderer folkekirkens tradition og spejler dens alsidige nutid, og den har vægten på det, de studerende typisk kommer for i første linie: orgelspillet og siden korledelsen. Andre fag kommer til i løbet af studiet, og efterfølgende må en konkret ansættelse vise, hvad den enkelte får brug for af efter- og videreuddannelse. Fundamentet vil i hvert fald være solidt og bredt, og den alsidige klassiske kirkemusiker vil uden tvivl være den musikertype, som langt de fleste folkekirkesogne har brug for.

Læs mere om DKDMs kirkemusik-uddannelse på www.dkdm.dk

Se også film om vores orgeluddannelser på hjemmesiden (www.dkdm.dk – uddannelser – DKDM-videoer – orgel) og på Youtube