D. 19. marts er det Aksel Andersens 100-års dag. Mange kolleger lærte ham at kende som lærer på konservatorierne i Esbjerg og Århus og som orgelprofessor i København. Kun få kendte ham som organist i Varde, endnu før han var med til at starte Vestjysk Musikkonservatorium i 1946, måske er jeg den eneste ud over hans søn, Frede i Frederiksværk!

Som 15-årig bondedreng fra et lille sogn 15 km. fra Varde, skrev jeg til Aksel Andersen i 1944 og bad om at blive hans elev og fik det svar, at han gerne ville tage mig, og føre mig op til "store eksamen". Mange andre har vel oplevet Aksel Andersen ikke kun som orgellærer, men også at han "tog sig af" sine elever. Han fandt, at jeg burde have det hele, orgel, klaver, teori, hørelære. Det ville jo tage sin tid, og "uden mad og drikke!" - altså måtte min ugentlige undervisning omfatte, at jeg spiste til middag med familien, og det gjorde jeg så, hver tirsdag, til konservatoriet i Esbjerg startede i august 1946!

Dette for at mindes en side af et menneske, som kom til at betyde så meget for mig, og sikkert for andre!